DF: Flere vandløb skal have ophævet beskyttelsen

Kristian Thulesen Dahl ser de 1.000 km vandløb, der har fået ophævet sin beskyttelse, som en foreløbig afklaring. Der skal mere til, lyder det.

Onsdag lød det, at miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) vil udtage 1.000 km vandløb af vandområdeplanerne, fordi naturværdien ikke er stor nok.

Landbrug & Fødevarer var hurtigt ude og erklære sig over skuffet over, at det ikke kunne blive til mere, ligesom landbrugsordfører Erling Bonnesen (V) fortalte, at arbejdet med at tage vandløb ud ikke er færdigt.

Det mener man heller ikke hos DF, hvor Kristian Thulesen Dahl forklarer, at han gerne ser, at der bliver taget flere kilometer ud.

"Jeg mener, at de 1.000 km., der bliver taget ud, er en foreløbig afklaring af situationen. Man er ikke færdig. Kvalitetstestningen af de andre vandløb er ikke færdig", siger han.

Formanden forudser, at man i fremtiden vil opleve større mængder nedbør på kortere tid, og at der derfor bliver behov for vandløb til at aftage vandet fra markerne.

"Derfor er vi interesseret i, at man får undersøgt, hvordan man kan tage flere vandløb ud af planerne".

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle