DF: Vi ønsker bred aftale om målrettet regulering

Dansk Folkeparti foretrækker at have Socialdemokraterne med i en aftale om målrettet regulering.

Partierne på Christiansborg forhandler på højtryk om en aftale om målrettet regulering i disse dage. Det kunne René Christensen, et af Dansk Folkepartis medlemmer af miljø- og fødevareudvalget fortælle, da han mandag eftermiddag deltog i et landmandsmøde om ledelse arrangeret af Nykredit. Dermed er der stadig mulighed for at denne delaftale af Landbrugspakken får bredere opbakning blandt partierne, end kun blå blok, der gennemførte Landbrugspakken.

»Vi vil gerne have en bred aftale. Det giver stabilitet. Det må ikke være en fuldstændig låst ting, så vi skal i Folketingssalen, når den mindste ting, skal ændres«, siger René Christensen, der specifikt nævnte Socialdemokraterne som aftalepartner.

I en tid har mange opfattet landbrug og miljø som modsætninger. René Christensen mener, at der er kommet mere ro på miljødagsordenen igen, og derfor tror han også, at det lykkes med en bred aftale.

Hold sammen

Under den efterfølgende debat blev René Christensen opfordret til at sige, at blå blok vil stå sammen i folketinget. Ikke blot i relation til landbruget – snarere i relation til den aktuelle politiske situation.

René Christensen svarede undvigende ved at sige, at han ikke kan lukke Facebook, og at han ikke kan forstå, at nogen underkender, at der skal 90 mandater til at få noget i gennem.

»Der er en dræbende kamp om hvem der får sagt ting først. Skindet skal sælges før bjørnen er skudt, for at man er først med dagsodenen, og vi er hverken værre eller bedre end andre partier«, sagde han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle