DF: Vi sparede landmænd for gebyr og gabestok

Landmænd skal kun betale driften af det nye VetStat.

Fødevarestyrelsens database VetStat er efter 17 år forældet. Det er nødvendigt, at databasen fremtidssikres, så man kan bruge den i arbejdet med at regulere og overvåge antibiotikaforbruget i husdyrproduktionen.

Ifølge Lise Bech, landbrugsordfører for Dansk Folkeparti, satte hun et fingeraftryk på veterinærforliget i den forbindelse.

»Det skulle gebyrfinansieres af landmænd. Det synes jeg ikke er rimeligt. Så vi har aftalt, at IT og afskrivninger betales af rammen, og så bliver det kun driften af systemet, som betales af landmænd«, siger hun.

Lise Bech satte angiveligt også hælene i, da der var tale om, at slagterierne skal tælle hele haler på grisene.

»Det ville jeg ikke være med til. Vi vil ikke have nogle landmænd i gabestok på den måde«, siger hun.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle