Digitale drænkort: I 9 ud af 10 tilfælde graver vi rigtigt første gang
Digitale drænkort er altid ved hånden, og det gør arbejde med vedligehold af dræn lettere, mener landmand Thomas Graugaard.

Landmand Thomas Graugaard fra Thyholm har valgt at få sine gamle drænkort digitaliseret. Opstår der problemer med drænene, har han altid drænkortene ved hånden på sin smartphone, og han kan nemt finde ud af, hvor han skal grave for at finde drænene ved hjælp af farmtracking-appen, skriver Seges..

”I 9 ud af 10 tilfælde graver vi rigtigt første gang”, siger han.

De gamle kort bliver scannet ind i et avanceret kortsystem, og ud fra viden om landskabets udvikling, placerer landinspektørerne de gamle dræn i et digitalt kort, der for fremtiden let kan udvides og redigeres i, hvis drænsystemet udvides eller omlægges.

Thomas Graugaard er glad for den overskuelighed det giver at have drænkortene på mobilen. Alle medarbejdere har adgang til kortene, fordi de ligger digitalt, og det er nemmere at håndtere end de gamle papirkort, der ofte stammer fra 50’erne. Det går ikke bare hurtigere. Nu behøver han heller ikke være bange for, at de går i stykker eller blæser væk, når de er med i marken.

”Det, at det er så overskueligt gør, at vi hurtigt får udført opgaverne”, siger han.

Det koster 100 til 200 kr. pr. hektar at digitalisere drænkortene, og tilegner man sig mere jord, kan man tilføje drænene derfra.

Stor tidsbesparelse ved digitale drænkortMark Fredag 11. maj 2018 · 09:35

SER PÅ LUFTFOTOS

Morten Linnemann Madsen fra LandboThy hjælper landmændene med at digitalisere drænene ud fra gamle drænkort.

I første omgang besøger han landmanden og taler om papirdrænkortene. Derefter tager han kortene med hjem og digitaliserer dem, så de optræder som linjer i farmtrackingappen.

Når der er situationer, hvor han ikke har gamle kort, ser han på luftfotos fra 50erne og freem til nu og digitaliserer ud fra dem. I nogle tilfælde kan man også rekvirere gamle drænkort hos Orbicon.

Video: Digitale drænkort

Video: Sådan gøres drænkortene digitale

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.