Diplomatisk krise mellem Kina og Canada presser rapsen

Europæiske varer vurderes at stå stærkt i Saudi Arabiens seneste hvedekøb og palmeolien bidrager til den negative prisspiral.

I kølvandet på nyheden om at USA og Kina er tættere på at indgå en handelsaftale, end hidtil antaget, sendte i mandag positive vibrationer gennem aktie- og råvaremarkederne.

For aktiemarkederne gik gassen dog lidt ud af ballonen i løbet af eftermiddagen, efter pæne stigninger år til dato.

Det rapporterer Jyske Markets. 

Mens en artikel i New York Times stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt en handelsaftale med Kina reelt vil stille de amerikanske selskaber bedre end før, hvilket flere analytikere vurderer ikke er tilfældet, så stilles der til gengæld ikke spørgsmålstegn ved, at det er positivt for de amerikanske råvarer og især landbrugsvarer.

Yderligere stigninger til de amerikanske aktier synes i øjeblikket at mangle økonomisk momentum efter handelsaftalen og mere lempelige pengepolitiske toner, har drevet markederne 11 procent højere siden nytår.

I hvedemarkedet fik Saudi Arabien henover weekenden afsluttet deres jagt på hvede, der endte med køb af 625.000 tons. Oprindelserne er valgfrie for sælgerne, så længe de overholder forudbestemte krav, og her falder blandt andet russisk hvede ikke inden for rammerne.

Selvom lasterne ikke er specificeret, vurderes europæiske varer at stå stærkest i den konkurrence og det understøttede i går markedet på Matif møllehvede.

Priserne i Chicago kom omvendt under pres på udsigten til endnu en gang at måtte se til fra sidelinjen, mens konkurrerende oprindelser løber med lasterne.

Sojaskrå futures faldt for femte måned i træk

I proteinmarkedet faldt de kinesiske sojaskrå futures i februar for femte måned i træk, blandt andet på bekymringer om efterspørgslen fra den afrikanske svinepest, samt på udsigten til at flaskehalsene i forsyningsbilledet er på vej til at aftage, hvor en handelsaftale med USA, vil gør kinesisk import mindre afhængig af sydamerikanske varer.

Kina truer med restriktioner på Canola

Det kinesiske marked for rapsskrå har fulgt sojaskråen lavere, men en diplomatisk krise mellem Kina og Canada, hvor sidstnævnte har tilbageholdt CFO’en for den kinesiske teknologigigant, Huawei, har fået Kina til at true med at indføre restriktioner på den canadiske rapsvariant canola.

Det fik fredag i sidste uge de kinesiske rapsskrå til at stige fire procent, da Canada er det største eksportør af rapsfrø til Kina. For den canadiske canola havde rygterne omvendt en negativ effekt, og det sendte de i forvejen hårdtprøvede oliefrø lavere.

Meldingen har samtidig givet en afsmittende effekt til de europæiske rapsfrø, der er fulgt med lavere.

Sidst men ikke mindst peger pilen også nedad for palmeoliepriserne.

Efterspørgslen fra Europa halter på grund af de negative miljøeffekter plantagerne har på omgivelserne.

Der udover ventes den indiske produktion at stige, og det efterlader behov for uændret importefterspørgsel, alt imens produktionen blandt de to største producenter, Indonesien og Malaysia, estimeres at fortsætte med at stige.

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle