Direktør for corona-ramt fjerkræslagteri: Vi forventer at få flere smittede

Der vil formentlig komme flere smittede hos Danpos fjerkræslagteri i Nordjylland, fortæller direktør Per Alan Jensen, efter det i går kom frem, at der var to smittede på slagteriet.

Der skal gøres alt, hvad man kan for at standse et nyt smitteudbrud på et fjerkræslagteri i Aars, hvor to ansatte uafhængigt af hinanden er testet positiv for corona.

Men før tingene bliver bedre, vil de blive dårligere. Det vurderer produktionsdirektør hos Danpo, Per Alan Jensen. Det skriver Fagbladet 3F.

"Vi forventer at se flere smittede. Mit eget bud er, at vi finder 5-10 nye smittede, når alle er testet", siger han til Fagbladet 3F.

"Men det er et valg, vi har truffet. Vi vil gerne vide, hvor slemt det står til. Vi tager det alvorligt, det her", siger Per Alan Jensen.

Corona-udbruddet på slageriet i Aars startede sidste tirsdag, hvor en enkelt ansat som arbejder på lageret blev konstateret positiv for corona-virus. 

Det fik fabrikken til at sende syv ansatte hjem, som alle havde været i kontakt med den smittede. Alle syv blev dog testet negative og kunne komme tilbage på arbejde.

Onsdag morgen blev endnu en ansat testet positiv, og vedkommende blev sendt hjem sammen med 20 andre ansatte, som hun havde været i kontakt med. Denne gang var det en ansat i produktionen, som var blevet smittet.

Fra torsdag morgen er Danpo derfor startet med at teste alle 650 ansatte i Danmark.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle