Direktør stopper hos Danish Crown efter blot et år

Erik Eisenberg fratræder sin stilling som kommunikationsdirektør i Danish Crown af personlige årsager. Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

Efter kun et år på posten som kommunikationsdirektør hos Danish Crown stopper Erik Eisenberg. Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

Erik Eisenberg, der kom til Danish Crown pr. 1. januar 2016, har tidligere bestridt tilsvarende stillinger i hhv. Mærsk og Dansk Supermarked.

Han afløste Anne Villemoes, der havde siddet på posten i 10 år. Erik Eisenberg udtalte tilbage i janaur at det var et drømmejob for ham.

”Jeg har haft et spændende job i et spændende firma i en spændende omvæltningstid. Men jeg må samtidig konstatere, at efter mere end 10 år i toplederroller som ansvarlig for store, anerkendte firmaers kommunikation har jeg personligt brug for et sporskifte,” siger Erik Eisenberg i en kommentar.

Efter møde med kritikere - DanAvl håber stadig 18. november · 10:55

Danish Crowns CEO Jais Valeur noterer, at Erik Eisenberg har været primus motor i en række vigtige kommunikationsinitiativer, herunder fødevarekoncernens nye, roste årsrapport og lanceringen af Danish Crowns aktuelle ”4WD – Forward” strategi til både andelshavere, medarbejdere og den eksterne omverden.

”Erik Eisenberg har spillet en stor og vigtig rolle i at realisere vores fælles ambition om at forandre Danish Crown omdømmemæssigt – fra en dansk slagterivirksomhed til en international fødevare- og forædlingsvirksomhed. Det arbejde fortsætter, men vi tager til efterretning, at Erik ikke længere skal være en del af projektet. Vi ønsker ham held og lykke med den videre færd,” siger Jais Valeur.

Erik Eisenberg er oprindeligt uddannet journalist, har virket på en række nationale og lokale medier som både reporter, nyhedsredaktør og redaktionschef og har vundet to Cavling-priser for banebrydende erhvervsjournalistik.

Der vil straks blive igangsat en søgning efter en afløser.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu