Det vækker stor forundring flere steder i landbruget, at KL kritiserer landmænd for at tage spørgsmål om erstatning i BNBO-sager videre til overtaksationskommissionen. For det første handler det om retssikkerhed. For det andet har kommuner kun i meget få tilfælde sendt tilbud afsted om frivillige aftaler.
"Det giver jo ingen mening at sige, det er urimeligt, at man bruger taksationssystemet til at identificere værditabet i de tilfælde, hvor kommuner og lodsejere umiddelbart ikke kan blive enige”.
Sådan lyder det fra Anders Panum, miljødirektør i Landbrug & Fødevarer.
Det sker efter, at KL’s direktør Laila Kildesgaard tirsdag til mediet Danske Kommuner fortalte, at det bliver umuligt at nå i mål med de frivillige BNBO-aftaler mellem landmænd og kommuner.
Ifølge direktøren tager landmændene nemlig ’i stort set alle de aftaler, der er forsøgt indgået’, dem videre til overtaksationskommissionen. Lignende melding kom hun med fredag i DR’s P1. Nu har KL tilsyneladende givet op med at komme i mål inden fristen for at indgå frivillige aftaler udløber til nytår.
”Det er helt usædvanligt, at vi i KL kaster håndklædet i ringen på denne måde. Men vi kan ikke komme i mål på den her måde. Systemet er konstrueret forkert”, sagde KL-direktøren Laila Kildesgaard til Danske Kommuner.
Tyndt grundlag
Meldingen om, at landmænd ’i stort set alle de aftaler, der er forsøgt indgået’, tager afgørelserne videre til overtaksationskommissionen er ifølge Anders Panum baseret på et uhyre tyndt grundlag.
En opgørelse fra Miljømisteriet fra efteråret sidste år viste, at blot i 63 BNBO i 13 forskellige kommuner har landmænd fået tilbud om frivillige aftaler. 19 steder er man kommet i mål. Der findes 4.855 BNBO i Danmark, og ifølge KL er det i 1.893 af dem, hvor der er en risiko for grundvandet, og der skal indgås frivillige aftaler om ophør af brug af pesticider.
Fra Anders Panum lyder det , at man ikke bare kan lave en fast prisliste for erstatning, som kommunerne kan slå op i. I den brede politiske aftale, som blev lavet i januar 2019, og vedtaget af et næsten enigt Folketing i december 2019, lyder det, at landmænd skal have fuld erstatning på markedsvilkår for ikke længere at måtte bruge pesticider i BNBO.
”Fuld erstatning er jo altid noget, der skal vurderes hver gang for den konkrete bedrift og jordværdierne i det område. Så for landmænd, og sådan set også for myndighederne, så er overtaksationskommissionen en afgørende retssikkerhed, som man har. Kan man ikke blive enige, så har man altså et sted at gå hen”, siger Anders Panum, og fortæller, at han i det hele taget er fuldstændig uforstående over for meldingen fra KL.
De vil gøre det lidt for nemt for sig selv
Fra Torben Hansen, planteformand i L&F og formand for den sjællandske landboforening, Gefion, vækker kommentarerne fra KL også opstandelse.
”Det er jo en fuldstændig absurd melding. Først laver man (kommunerne, red.) selv alle risikovurderingerne af BNBO. Derefter vil man så selv fastsætte erstatningen, og så pille retssikkerheden ud af det hele.”
”Så bliver det selvfølgeligt gjort meget nemt for dem selv, men altså det er en retsstat, som vi lever i”, siger han.
Han fortæller, at han er blevet kontaktet af mange landmænd, der kraftigt undrer sig over, at de stadigvæk ikke er blevet kontaktet af kommunerne – typisk de kommunaltejede vandforsyningsselskaber - i forhold til deres arealer i BNBO.
”I den udtalelse, som KL nu kommer med, så forlader man jo fuldstændig den del af den politiske aftale, som handler om, at landmænd skal have fuld erstatning”, siger Torben Hansen.
Brev fra BL
I artiklen hos Danske Kommuner bliver der i kommentaren om, at KL kaster håndklædet i ringen henvist til, at Bæredygtigt Landbrug i sidste uge skrev et brev ud til deres medlemmer, hvor foreningen advarede mod at indgå de frivillige aftaler med vandværkerne og kommunerne.
Fra Peter Kiær, formand i Bæredygtigt Landbrug, lyder det, at det brev var en reaktion på, at kommuner har videresendt materiale fra Landbrug & Fødevarer til lodsejere, hvor der bliver opfordret til at gå aktivt med i processen om de frivillige aftaler.
Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug har hele tiden ikke været enige i, hvordan man i landbruget skal håndtere processen omkring BNBO, og Bæredygtigt Landbrug bad altså, ifølge Peter Kiær, kommunerne om også at videresende Bæredygtigt Landbrugs holdning til lodsejerne.
"Vi tænkte, at det er rimeligt, at kommunerne også vidersender en anden stor interesseorganisation for landbrugets holdning til det her, når man nu vidersender Landbrug & Fødevares materiale", siger Peter Kiær, der tilføjer:
”Men selvfølgelig skal man da have mulighed for at tage en sag videre til overtaksationskommissionen, når det kommer til det her. Det er da helt åndssvagt, hvis vi ikke skulle kunne gøre det. Det er os, der ejer jorden. Og her er der tale om jord, som endda bliver taget fra os helt uden fagligt grundlag”, siger Peter Kiær.
Han påpeger, at det jo langt fra er sædvanen, at lodsejere altid bliver tilgodeset i afgørelser fra overtaksationskommissionen.
KL's holdning til, at BNBO-aftaler 'stort set' hver gang bliver sendt videre til overtaksationskommissionen kommer op til et møde torsdag, som KL sammen med L&F og vandværksorganisationerne Danva og Danske Vandværker har med miljøminister Lea Wermelin (S).
Risikovurderinger er afsluttet
Flere steder manglede kommunerne i efteråret fortsat at få gennemført de risikovurderinger, som er hele forudsætningen for, at forhandlinger om en frivillig aftale kan komme i gang. Det arbejde er dog ifølge KL afsluttet nu. Det fortalte Laila Kildesgaard fredag til P1.
”Kommunerne er faktisk kommet så langt, så de har kortlagt alle de her områder, men dråben der får bægeret til at flyde over, som gør, at vi inden så længe kaster håndklædet i ringen er, at stort set al erfaring viser, at selvom man indgår de her lokale aftaler, så kan det altid betale sig at køre sagen videre til noget, der hedder overtaksationskommissionen, hvor lodsejerne typisk vil få mere end de kan ved de lokale aftaler, sagde hun.
