Arlas halvårsregnskab bugner med pæne fremgange på stort set alle forretningsområder. To væsentlige ting vil fylde for resten af 2020 - for begge kan vælte en hel del af forretningen.
En lang række af erhvervsledere i Europa vil uden tvivl kigge misundeligt på det halvårsregnskab, som en tilfreds topchef Peder Tuborgh i dag præsenterer fra Arlas hovedkontor i Aarhus.
Fremgang over stort set hele linjen - og det på både top og bund - er langt fra en selvfølgelighed i store virksomheder i coronapandemiens tid.
På alle de såkaldte KPI'er, som vi på dansk kalder vigtige nøgletal, er der nemlig fremgang hos andelsselskabet.
Når Peder Tuborgh og hans relativt nye talknuser, finansdirektør Torben Dahl Nyholm så næppe ryger gennem loftet i jubel på pressemøderne i dag, skyldes det dog især to væsentlige faktorer for efteråret 2020.
Lad os tage de positive først:
1. 17 procent svimlende vækst
Arla vrider mere værdi ud af mælken. Selv om den samlede indvejede mælkemængde lå nærmest nøjagtigt på samme niveau som samme periode i 2019, nemlig med 6.985 mio. kg, så steg omsætningen med 2,8 procent.
Fremgangen skyldes et bedre "produktmix". Altså at Arla sælger flere af de produkter, man tjener penge på. Det er især mærkevarer som Lurpak og Puck. Her steg mængderne med henholdsvis 16,7 procent og 17,7 procent. Det er vilde vækstrater for fødevareproducenter som Arla.
Her er man normalt stolt, hvis man går 1-3 procent frem. På modne markeder i Europa er der som bekendt ikke ret meget vækst i mejeriforbruget, så fremgang skal ske ved at kapre konkurrenternes salg i stedet.
I alt steg salget af mærkevarer med 10,4 procent i halvåret og Arla ligger nu langt over sin målsætning om at nå 46 pct. af det samlede salg som mærkevarer for 2020.
2. Næsten 5 øre per kilo i ekstra overskud
Mejerikoncernens resultat steg markant i de første seks måneder af i år - og ligger langt over vanligt niveau for halvårsregnskaber.
På nederste linje ligger der 163 dejlig mio. Euro - mod sidste års 122. Det svarer til 3 procent af omsætningen, mod sidste års 2,3. Alene den fremgang svarer til omregnet 4,68 ekstra øre på hver eneste af de 6.360 mio. kg ejermælk, der blev leveret i halvåret.
At de ikke er blevet betalt ud løbende, vil en række mælkeproducenter uden tvivl undre sig over. Omvendt kan man mene, at de så ikke skal tjenes ind i andet halvår for at nå resultatmålene for året - så der må være ekstra sikkerhed mod prisfald her.
3. Spareprogram fortsætter med at skovle ind
Arla-koncernens storstilede "transformationsprogram" Calcium fortsætter med at levere. I første halvår fandt programmet, der skulle "transformere" Arla til en super-toptrimmet organisation uden spild og dobbeltarbejde hele 69 mio. Euro af de samlede 75 til 100 mio. Euro, der skulle findes for hele året.
Det er sket trods de mange udfordringer i produktionen, hvor covid-19 betød, at der nogle dage skulle leveres op mod 200 pct. af de sædvanlige mængder til hamstrende kunder. Og hvor pakningsstørrelserne pludselig gik fra de normale 20 liters spande til storkøkkener til 200 gram bøtter. Andre mejeriselskaber har langt fra kunnet håndtere det kæmpe sving i salget og har i stedet måttet dumpe mælk.
Arla-ledelsen fremhæver, at høsten fra Calcium ryger ud via den løbende mælkepris - mens en mindre andel bliver i virksomheden til at sætte skub på geninvesteringer i yderligere at forbedre mælkeprisen. Derfor er målet sat op for året til nu 90 til 100 mio. Euro.
DeT farlige nøgletal
Der er ingen tvivl om, at trods de mange pæne ting, der kan siges om Arlas regnskab, så vil mælkeproducenterne altid påpege, at mælkeprisen er for lav. Arla betalte stort set præcist det samme for mælken, målt i acontoprisen, som i 2019, trods den store fremgang i de resultater, der nævnes herover.
To andre ting ligger dog også under mejerikoncernens forretning som noget, der kan eksplodere og give udfordringer for ikke bare resten af 2020, men også længere frem.
Først og fremmest covid-19, der fortsat kan vende op og ned på hele forretningen. Når en så erfaren topchef som Peder Tuborgh betegner pandemien som den mest alvorlige krise, han har oplevet, så siger det noget om alvorligheden.
Følgerne af pandemien, på både sundhed, verdens økonomi samt forbrugernes indkøbsvaner med videre skal følges tæt.
Den egentlige fare er dog det faktum, at Arla fortsat har 25 procent af sin forretning i Storbritannien. Forhandlingerne om Brexit kører fortsat, men troen på, at der nås en aftale om samhandel, der ikke indebærer toldsatser på 30-40 procent, hænger i laser i både London og Bruxelles.
Et hårdt Brexit er ikke for ingenting rubriceret som den største trussel mod Arla siden 2016 og reelt har mejerikoncernen meget lidt indflydelse på Boris Johnsons beslutninger. Det faktum kan godt give en og anden mælkeproducent en urolig nat eller to frem mod årsskiftet.
