Klimarådet siger nu i en meget klar tekst, at landmænd skal honoreres for den CO2, der optages, hvis de skal trækkes for den CO2, de forbruger. Vi er stadig på overskriftsniveau, men det er et afgørende nybrud. Det mener LandbrugsAvisens chefredaktør Christian Friis Hansen.
"Vi er mildest talt et pænt stykke vej fra et regnestykke med to streger under facit - årtier formentlig. Men ikke desto mindre er det i den grad værd af hæfte sig ved de seneste udtalelser fra Klimarådets formand Peter Møllgaard.
Klimarådet har jo uden slinger i valsen været fortaler for en ensartet og flad CO2-afgift i kampen for at reducere klimagasudledninger. Store dele af dansk erhvervsliv har grundlæggende bakket op om denne tankegang, og Landbrug & Fødevarer har som interesseorganisation stået lidt alene med betydelige bekymringer over konsekvenserne af en sådan afgift. Bare tanken om tab af konkurrencekraft på det internationale marked ved dansk enegang har fået angstens sved til at drive ned ad Axelborgs vægge.
Med rette er der blevet spurgt, om man på den anden side så ikke skulle godskrives al den CO2, som man ved dyrkning af afgrøder rent faktisk optager? Eller have plusser i sit klimaregnskab, hvis man eksempelvis bekender sig til pløjefri dyrkning eller lignende?
Og noget tyder på, at fornuften er ved at vinde indpas.
I hvert fald siger Peter Møllgaard nu følgende til erhvervsmediet AgriWatch: »Som udgangspunkt skal udledninger pålægges en afgift, mens optag skal have et tilskud – som så kan modregnes i en afgift, således at der samlet set kun betales afgift af nettoudledningerne«.
Der er bjerge af udfordringer, som skal løses, før vi er i nærheden af en acceptabel og anvendelig praksis, men der er grund til at lette på hatten over bevægelsen. Lige præcis derved - altså ved også at optage CO2 - adskiller landbruget sig nemlig fra de fleste erhverv, og det anerkendes nu. Problemet med anerkendelsen er imidlertid, at man så også forpligter sig til at få strikket ædruelige udregningsmetoder sammen.
Så når angstens sved endnu ikke er tørret af landbrugets pande, er det, fordi det i store træk er umuligt bare at forestille sig en rimelig og i praksis administrerbar ordning. Djævelen ligger altid i detaljen, og selv de fremmeste eksperter tror ikke på, at det vil være muligt at banke en fornuftig model op inden 2030. Bare det at regne et optag for en bestemt mark med en given afgrøde ud - og her er vi endnu ikke nået til forskelligt vejrlig fra år til år - kræver mere end en udvidet kugleramme.
Men oversætter man udmeldingen til christiansborgsk, ligger her statsminister Mette Frederiksens (S) mulighed for at komme videre med det klimaprojekt, som der er bred opbakning til i Folketinget, og som en flad CO2-afgift anses som bærende fundament for. Hidtil har de borgerlige partier våndet sig ved CO2-afgiften, ikke mindst fordi den nærmest stensikkert ville medføre betydelige reduktioner i den animalske produktion.
Landbrug er biologi, som nu skal oversættes til tal, og man skal være påpasselig med at lade dem indgå som håndslagsvaluta på Christiansborgs politiske marked".
