DLF: Sats på to gode slæt i græsmarken før vinter

Græsmarkerne kan stadig nå at levere to gode slæt til køerne. Alternativt kan sidste slæt afgræsses af kvier.

Tag slæt om cirka to uger og igen inden 10. oktober.

Sådan lyder det aktuelle råd fra Gurli Klitgaard, produktchef hos DLF.

"Med græssets comeback er det bestemt muligt at hente to gode slæt til køerne inden vinter", sagde hun til LMOs grovfoderdag.

Alternativt kan man ifølge Gurli Klitgaard tage et slæt til køerne og lade kvierne afgræsse sidste slæt.

"At vente og tage et stort slæt kan jeg ikke anbefale. Det er for svært at forvejre græsset tilstrækkeligt i sensommeren, og ét stort lag gør kun opgaven mere vanskelig. Og de fleste har mere brug for ko-foder end kviefoder", sagde hun.

Afgræsning med kvier kan også overvejes på engarealer, tilføjede Gurli Klitgaard.

"De fleste steder er enggræsset begyndt at producere igen, og det er billigt foder til kvier i sensommeren. Selvom det medfører arbejde med hegning og opsyn er det bestemt værd at overveje for at skåne grovfoderlageret", mener hun.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.