DLG: Behersket optimisme omkring kornprisen

Der er politisk uro både i og uden for Europa, den europæiske korneksport er presset af udbud fra blandt andet Sortehavsregionen, og vi står midt i det ringeste danske høstår i mands minde.

På denne baggrund kunne Rolf Pedersen fra DLGs korngruppe slå en behersket optimisme an ved DLG Vækstforum i Ringsted i dag.

»Ser vi på de fundamentale forhold omkring udbud og efterspørgsel, er der der grund til en behersket optimisme«, lød det.

Han hæftede sig blandt andet ved, at de globale kornlagre for første gang i seks år viser nedadgående tendens.

De ligger stadig på et højt og fornuftigt tal ud fra et forsyningsmæssigt synspunkt, men sammen med en styrket dollar er det noget af det, der kan føre til stigende priser for dansk hvede.

»Prisen har ligget meget stabilt siden september, men hos DLGs korngruppe forventer vi stigende kornpris frem mod høst«, lød det i Rolf Pedersens indlæg i Ringsted i dag.

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle