DLG-lastbiler sænker partikeludledning markant med nyt brændstof

Lastbiler og maskiner med det velkendte DLG-logo, der kører ved koncernens sjællandske produktionsanlæg, vil fremover være med til at minimere partikeludledningen markant, eftersom de nu begynder at gøre på det renere GTL-brændstof.

Lastbiler og maskiner med det velkendte DLG-logo, der kører ved koncernens sjællandske produktionsanlæg, vil fremover være med til at minimere partikeludledningen markant, eftersom de nu begynder at gøre på det renere GTL-brændstof.

GTL er en syntetisk diesel lavet på naturgas istedet for råolie og kan reducere partikeludledningen fra dieselmotorer med op til 38 pct.

Skiftet til Shell GTL er resultatet af et samarbejde med energiselskabet DCC Energi, som sælger det nye brændstof i Danmark. Som første skridt mod at sænke partikeludledningen indfører DLG brændstoffet på sit store produktionsanlæg i Bårse på Sydsjælland.

”Da vi hørte om de nye muligheder for at begrænse vores partikeludledning, besluttede vi at planlægge en omstilling. Vi begynder med at begrænse partikeludledningen fra vores lastbiler og produktion på Sjælland ved her at erstatte traditionel diesel med Shell GTL”, siger Vagn Hundebøll, vicekoncerndirektør, Produktion & Logistik i DLG.

Skal rulles ud i hele landet

Og ifølge Vagn Hundebøll er det planen, at GTL-brændstoffet skal bruges over hele landet.

”Det gavner både luftkvaliteten og arbejdsmiljøet for vores medarbejdere, da vi mindsker partikeludledningen markant med Shell GTL. Når det er muligt, vil vi derfor også udbrede det renere brændstof til vores mere end 100 lastbiler og 12 produktionsanlæg i hele Danmark”, siger han.

DLG har 10 lastbiler, som konstant kører til og fra Bårse-anlægget og forsyner godt 1.500 landbrug på Sjælland med foder. Lastbilerne brugte sidste år 430.000 liter diesel og kører med 165.000 tons foder, hvilket svarer til næsten 4.500 læs på et år. Hertil kommer dieselmaskiner, som bliver brugt i produktionen.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle