DLG: Rapsolie på højeste niveau i syv år

Der er i øjeblikket god support til rapsolien på markederne.

Af Jens Briand Thomsen, trader DLG

I den forgangne uge nåede rapsolien det højeste niveau i syv år, hvor de største måneder er blevet handlet til over 900 euro ud af hollandske oliemøller.

Drivere på markedet i øjeblikket:

  • Stigende sojabønner på Chicagobørsen på grund af usikkerhed omkring det Sydamerikanske vejr.
  • Stigende priser på den Kinesiske børs på grund af udsigt til stor efterspørgsel på råvarer.
  • Ankomster af importeret rapsfrø til Europa er bagud i forhold til sidste år og dette års forventninger. 

Dette har også givet support til rapsfrøene hvor specielt gammel høst er steget og forholdet mellem Maj21 og August21 på Matif næsten er fordoblet i løbet af november måned. 

De stigende priser på rapsfrø har aktiveret salget fra de europæiske landmænd. Samtidig har nogle oliemøller meldt om nedlukning i løbet af foråret, hvilket giver flere frø på det europæiske marked. 

Vegetabilsk olie

COVID-19 restriktioner driller høsten på palmeolie, hvor det er svært at skaffe arbejdskraft på grund af rejseforbud, det giver faldende produktion. Samtidig ser eksporten ud til at være uændret på trods af COVID-19, hvilket giver faldende lagre og dermed stigende priser. 

De Sydamerikanske farmere synes ikke umildbart begejstret for prisniveauet på sojabønnerne og afventer derfor højere priser. Dog skal en vigtig faktor nævnes som en generel risiko på de vegetabilske olier, hvor Fondens positioner giver stor salgspower og risikoen stiger jo tættere vi kommer på månedsskifte/årsskiftet.

Solsikkeolieproduktionen forventes at falde med op mod 15 procent i Rusland og Ukraine og har sammen med en stram logistiksituation i Europa, ført til store prisstigninger. 

Energi

Nyheder omkring COVID-19 vaccine giver positivitet på markedet på længere sigt, og gav derfor stigende priser på råolie i starten af november. I øjeblikket venter man på nyheder fra OPEC i forhold til, hvordan de forventer at kontrollere produktionen fremadrettet. 
På kortere sigt har biodieselpriserne i Europa og Asien ikke fulgt med stigningerne på de vegetabilske olier på grund af vigende efterspørgsel som skyldes COVID-19. 

Forventning

Udover en forventning om høj voilatiltet og allerede høje priser, stabil råolie, tror vi ikke markedet er færdig med at stige. På kortere sigt ser vi dog øget risiko for korrektioner, men på længere sigt er vi fortsat i en stigende trend. Fysisk er rapsolie og skrå tæt, og ser ud til at ville fortsætte sådan medmindre Kina stopper med at købe. 

Faktaboks

Ansvarsfraskrivelse”Informationerne i denne markedskommentar er udarbejdet af DLG, som ikke påtager sig noget ansvar for eventuelle dispositioner foretaget på baggrund af informationerne, herunder som følge af eventuelle fejl eller udeladelser. Markedskommentarerne afspejler DLG’s vurdering på et bestemt tidspunkt, og denne vurdering kan efterfølgende ændres uden varsel. Kommentaren skal ikke opfattes som et tilbud eller en anbefaling om køb eller salg.”

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle