DLG styrker sin position i Finland: Køber nyt selskab

DLG-koncernen har købt et finsk selskab, der laver vitamin- og mineralløsninger til husdyr, sammen med den amerikanske partner Alltech.

Efter flere års succesfuldt samarbejde i Rusland indgår DLG og amerikanske Alltech nu et joint venture på det finske marked.

Sammen har de opkøbet den finske virksomhed Kärki-Agri, der laver innovative vitamin- og mineralløsninger.

Det skriver DLG i en pressemeddelelse.

Begge selskaber får en ejerandel på 50 procent i Kärki-Agri, der har base i Seinäjoki i Finland.

"Samarbejdet styrker vores position og tilstedeværelse i Finland, og virksomheden ligger i en region, der rummer spændende muligheder. De synergier, der skabes gennem samarbejdet, vil give kunderne bedre adgang til produkter designet til at maksimere produktionsøkonomien, øge deres konkurrencemæssige fordel og forbedre deres fodereffektivitet", siger Jacob Holm Pedersen, koncerndirektør i DLG med ansvar for Premix and Nutrition. 

Alltech er én af verdens førende selskaber inden for dyresundhed og -ernæring, og har flere end 100 fabrikker over hele verden.

Kärki-Agri blev grundlagt i 1996 og har specialiseret sig i at producere produkter til de finske kvæg- og mælkebedrifter. De producerer bl.a. mineralblandinger, mineralbaljer og andre specialprodukter til kvæg. Ligesom i Vilofoss-gruppen arbejder de med fokus på kundetilpassede løsninger. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle