DLR Kredit flytter landbrugsgæld over i F3 og F5

DLR Kredit flytter for tiden landmændenes F1-lån over i F3- og F5-lån. Det har indtil videre været en succes.

DLR Kredit har for tiden, sammen med de andre realkreditinstitutter, travlt med at flytte landmændenes lån.

De helt korte F1-lån udgjorde tidligere 90 pct. af landbrugksundernes gæld til DLR, men de har formået allerede at halvere det tal. Man flytter dem over i F3- eller F5-lån eller fastforrentede 20- 30-årrige lån, skriver Børsen.

For at sætte fart i processen er bidragssatsen på F1-lån forhøjet 0.25 procentpoint.

"Det har været en succes ud over alle forventninger. Det har oversteget mine vildeste fantasier," siger adm. direktør Bent Andersen.

Han understreger, at øvelsen selvfølgelig hjælper DLR, men også kunderne, landmændene.

De kan få renten låst fast i en længere periode. Det gør også, at DLR Kredit får nemmere ved at opfylde de krav og ønsker der ligger fra myndighedernes side, og det stiller også DLR Kredit i en bedre situation i forhold til ratingbureauerne. De spår en større sandsynlighed for at fastholde deres rating, når kunderne flyttes over i F3- eller F5-lån, fastslår Bent Hansen.

DLR håber, at de i løbet af 2015 kan halvere endnu engang, så de korte F1 lån kun udgør en fjerdedel af gælden.

 

Emneord

finansiering

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle