DN: Ny aftale tilskynder landmænd til miljøsvineri

En ny aftale, der skal redde vandmiljøet, tillader landmænd at afbrænde den tørre fiberfraktion fra gylle. Det gør det vanskeligt for planter at optage værdifuld fosfor, mener organisation.

Ny aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti er "noget miljøsvineri", mener Danmarks Naturfredningsforening

Det skriver Ingeniøren.dk.

Kritikken kommer efter, at regeringen har indgået ny aftale med Dansk Folkeparti, der påvirker danske landmænd til at brænde tørstoffet i deres gylle af.

Aftalen går ud på at inddele landet i 3.000 zoner. Landmændene i hver enkelt zone får tilladelse til at bruge gødning i henhold til, hvor meget der siver ud i vandmiljøet, og hvor meget iltsvind der i forvejen er i de lokale fjorde og farvande.

Samtidig bliver listen udvidet, når landmænd skal vælge forskellige metoder til at nedbringe udslippet af kvælstof.

Blandt andet kan landmændene vælge at lægge en mark brak, dyrke energiafgrøder eller brænde fiberfraktion fra gyllen af.

"Det er et utilstedeligt spild af en kostbar ressource, som er sneget ind ad bagvejen", siger landbrugspolitisk seniorrådgiver Thyge Nygaard, Danmarks Naturfredningsforening.

Han mener, at den våde fraktion indeholder hovedparten af kvælstoffet, som er, hvad den nye aftale sigter mod at nedbringe. Hovedparten af fosforet er derimod bundet i den tørre fraktion. Derfor bliver det måske umuligt for planterne at optage fosforet, hvis fiberfraktionen fra gylle brændes af. 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle