Hos Danmarks Naturfredningsforening Stevns er formand Michael Løvendal Kruse chokeret over afgørelse, der underkender Miljø- og Fødevareklagenævnets fredning af Stevns Klint. Han afviser samtidig kritik fra lodsejerformand.
Det er op til kammeradvokaten at afgøre om denne uges afgørelse fra Retten i Roskilde, der underkender Miljø- og Fødevareklagenævnets fredning af Stevns Klint, skal ankes til Landsretten. En fredning der medførte et krav om 25 meter bræmmer langs klinten, som nu er ophævet.
Retten fandt i sin afgørelse, at det ikke er nødvendigt at frede Stevns Klint for bevare og fremme naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev.
Står det til Danmarks Naturfredningsforening Stevns formand, Michael Løvendal Kruse, så er der dog ingen tvivl om, at han mener, at afgørelsen bør ankes. Også selvom der var tale om en såkaldt tre-dommersag, hvor alle tre dommere var enige om afgørelsen. Han kritiserer blandt andet måden sagen har kørt i retten i Roskilde.
- Det håber jeg, at den bliver, siger han og tilføjer:
- Dommen fra byretten i Roskilde undrer mig ganske gevaldigt. Som jeg ser det, så går de ind og tolker på det som hedder almenvellet. Altså hvornår noget er til gavn for samfundet og befolkningen på en sådan måde, at den private ejendomsret bliver overtrumfet. Jeg tillader mig her at sige, at en byretsdommer, nok ikke har den biologiske ekspertise, og man skulle have forventet, at de havde indkaldt vidner, som havde den viden. Men det havde man ikke, siger Michael Løvendal Kruse.
Ifølge Michael Løvendal Kruse blev der kun ført et vidne fra Kammeradvokaten, og det vidne var ikke ekspert i kalkoverdrev.
- Det er derfor, at jeg er chokeret over afgørelsen, siger han.
Helt uenig med lodsejerformand
Ifølge Frank Elmer er der tale om en sag, hvor Danmarks Naturfredningsforening vil have genoprettet natur, som aldrig har været der. Helt specifikt handler det om naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev. Det er Michael Løvendal Kruse helt uenig i.
Han kalder det for en misforståelse, som det er lykkedes at trænge igennem med, at de 25 meter bræmmer skulle blive til kalkoverdrev. Der er, forklarer han, tale om en ”bufferzone”, som skal sikre, at de sjældne urter, som er en del af selve kalkoverdrevet, som den lodrette del af Stevs Klint er, ikke bliver kvalt, når landbrugsjorden dyrkes konventionelt.
- Med en bufferzone på 25 meter, så mindskes ammoniakpåvirkningen, og du beskytter det egentlige overdrev, siger Michael Løvendal Kruse, der fortæller, at hvis de 25 meter ikke bliver dyrket, så ville man også godt kunne forestille sig med tiden, at der vil opstå det, som han kalder ”mere oprindelig natur” på de arealer.
Også kritikken fra Frank Elmer om, der handler om, at blev afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke lavet om, så ville det medføre ”en åben ladeport” for Danmarks Naturfredningsforening til at klage over hvad som helst, afviser Michael Løvendal Kruse.
- Den ladeport er jo sådan set allerede åben, siger han med henvisning til DN's klageret i fredningssager.
Han fortæller, at Danmarks Naturfredningsforening vinder de fleste klagesager, som de indbringer .
- Det er meget, meget vigtigt for mig at sige, at den ret vi har til at bruge klagenævnet, den forvalter vi med yderste omhu. Vi klager kun, når vi mener, at vi har en sag, siger han.
I 2020 vandt foreningen 63 procent af deres klagesager, har foreningen blandt andet opgjort på sin hjemmeside. Det gælder både klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet og Plannævnet.
Ingen beslutning er truffet
Fra Miljø- og Fødevareklagenævnet lyder det til LandbrugsAvisen, at man lige nu er i gang med at gennmgå dommens præmisser.
- Miljø- og Fødevareklagenævnet vil herefter tage stilling til spørgsmålet om anke. Der kan ikke for nuværende angives en tidshorisont på hvornår dette spørgsmål er klarlagt, lyder det.
Opdateret 16:29 med svar fra Miljø- og Fødevareklagenævnet på, hvorvidt de vil anke afgørelsen fra Retten i Roskilde.
