Dokumentation: Her er Merrilds beretning

Læs som PDF:  lf_formandsberetning_delegerettale14.pdf.

Kære Delegerede!

Forleden var jeg sammen med Dorit og Jakob.
De ejer og driver den gård, hvor jeg selv er født og opvokset.
Selvom de havde travlt, mødtes vi til en kop kaffe og boller en søndag formiddag, da de var færdige i stalden.
De købte gården i 2005.
”Det var dengang, hvor man stadig kunne låne penge”
… sagde Jakob.
Siden var det gået fremad.
De var startet med 275 søer. I dag har de 630.
Sidste opgørelse viste 34,5 grise per års so.
Og dødeligheden er kun på 7,4 procent fra fødsel til fravænning.
Det er flotte resultater.

De har også en fuldtidsansat og to elever.
Og oveni to små børn; én på 7 og én på 2.
Så der var nok at se til.
”Hvordan har I opnået de fine resultater?”
… spørger jeg så.
Og Dorit forklarer, mens hun forlegent træder sig selv lidt over tæerne …
… At når søerne farer, går hun i stalden, efter at børnene er lagt i seng. Og ofte bliver det midnat, inden hun kommer hjem igen.
… hun giver fødselshjælp…
… hun hjælper svage grise med en sutteflaske…
… hun sikrer at de mindste grise kommer under varmelampen …
DÉRFOR den høje produktivitet. Og DERFOR den lave dødelighed.
Jeg spurgte til deres arbejdsdag.
”Jeg starter kl. 6”
sagde Jakob.
”Og du er sjældent inde før kl. 7”
sagde Dorit.
”Til gengæld arbejder vi lidt mindre i weekenderne”
sagde Jakob.
Dorit og Jakob er bare to ud af mange, som hver dag kæmper en brav kamp.
Og man kan jo spørge sig selv:
Hvad er det, der driver Dorit, Jakob og alle de andre hundredvis af landmænd?

Hvorfor er det, vi insisterer på at stå tidligere op om morgenen og gå senere i seng end alle andre?
Hvorfor holder vi kun et minimum af ferie, hvis overhovedet noget?
Og hvorfor har vi lyst til at investere i nye medarbejdere, nye stalde, nye udvidelser …
… med risiko for at miste, ja, ikke kun indtjening og forretning, men også …
… vores hjem, vores sparepenge, HELE VORES IDENTITET?
Svaret er klart.
Det, der driver os, er trangen til at skabe.
Og det vi skaber, optager os.
Og ved I hvad?
Dé kompetencer og dén drivkraft, der er hos landmænd …
… det er dem, samfundet skriger på i dag.
Det er netop de kompetencer, som eksperterne siger, vi skal leve af i Danmark.
Danskerne skal blive bedre til at arbejde mere. Arbejde klogere. Skabe mere værdi.
Det er jo det, landmænd gør!
Fra morgen til aften.
Og som vi har gjort LIGE SIDEN TIDERNES MORGEN.
Som I kan høre, er landmænd et enestående folkefærd.
Nummer ét i fødekæden. Intet andet erhverv kommer op på siden af VORES.
Derfor er det også ekstra svært at se på, at Danmark er ved at blive overhalet indenom af lande, som vi tidligere ikke ville sammenligne os med.
Selvfølgelig er der mange andre danskere, som deler vores værdier.

Men jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv:
Er vi blevet for sløve i Danmark?
Er vi blevet selvtilstrækkelige?
Handler det for meget om, hvad jeg kan få i løn?
Og hvornår jeg kan få fri?
Er vi egentlig klar over, hvor hårdt andre lande vil arbejde for at opnå den velstand, vi har?
Lande omkring os er godt på vej ud af krisen, og imens halter vi bagefter.
De tørre tal taler for sig selv:
- Danmark har mistet langt over 150.000 arbejdspladser under krisen.
- Væksten i Danmark er ikke engang på en halv procent.
- Vi er i dag i en situation, hvor der er flere på offentlig overførelsesindkomst end der er ansatte i den private sektor.
- Og finanslovsforslaget spår et underskud på 60 mia. kroner til næste år. Det svarer til, at alle i arbejde skal betale en ekstra gæld på 20.000 DKK til det offentlige.
Nu skal vi danskere tage os sammen.
Jeg mødte for nylig en gruppe landmænd i Odense.
Én spurgte mig: ”Har vi nu den rigtige strategi for landbruget?”
Jeg kan godt forstå, at mange landmænd er forvirrede.
For mens politikerne taler om vækst og om det danske fødevareerhvervs unikke position i verden.
Og mens vi fra Axelborg taler om erhvervet som nyskabende, og om de mange muligheder, som ligger lige for næsen af os.
Så er oplevelsen en helt anden ude på bedrifterne.
Det kan være svært at genkende billedet.

Det går den forkerte vej!
Men, det korte svar er JA.
Vi har den rigtige strategi.
Vores strategi er at producere kvalitet.
Vi vil producere kvalitetsfødevarer til den kritiske forbruger.
Med en minimal miljøpåvirkning i forhold til andre lande.
Vi skal sikre opbakning til vores virksomheder, så de kan vokse sig større og stærkere.
Og vi har gode forudsætninger for det.
Én af dem er, at vi står sammen som en klynge.
Landmandens interesse er også grovvarevirksomhedens interesse.
Vi deler skæbne med maskinfabrikken, slagteriet, mejeriet.
Og med forskningsinstitutionen og rådgivningsvirksomheden.
Vi anerkender, at vi er hinandens forudsætninger.
Vi gør det godt.
Og jeg er ikke et sekund i tvivl om at vores strategi er rigtig.
Der kan opstå situationer, hvor den stærke dreng i skolegården får problemer, netop fordi han er stærk.
En dag trænger der bøller ind på skolens grund for at dele tæsk ud, og den stærke dreng stiller sig op.
Blot for at opdage, at han står alene. Alle andre er løbet i skjul.
Det er nogenlunde sådan, vi oplever det i øjeblikket.

Vi er pludselig under et hårdt pres på det globale fødevaremarked.
Ruslands boykot af fødevarer presser os alvorligt på pengepungen.
Og nej, vi skal ikke stikke labben frem, hver gang det går skidt, og bede om offentlig forsørgelse. Selvfølgelig skal vi ikke det.
Men denne gang er ikke ’hver gang’ – situationen er tilspidset, og alvorlig.
Nok er landmandens ryg bred.
Men er det rimeligt, at ét erhverv, vores erhverv, betaler prisen for en international, politisk krise?
Har vores politikere ikke et ansvar for at hjælpe os, så vi sammen klarer os gennem denne krise?
Det vil i hvert fald være det klogeste.
Fødevareerhvervet skaber vækst, velstand og arbejdspladser til Danmark.
Nok har vi muskler, men denne gang har vi brug for opbakning.
Hvis vi får tæsk og lider skade.
Så er det ikke kun os, det går ud over.
Det er hele Danmark.
AT LADE OS I STIKKEN, ER AT LADE DANMARK I STIKKEN.
Det er vores politikere ved at forstå.
Sjældent har vi haft en statsminister, der har talt så meget for vores erhverv.
Hun fulgte dronningens eksempel og nævnte fødevareerhvervet i sin nytårstale.
Det varmede.
Da det billede blev taget…
… stod jeg lige ved siden af. 6
Jeg kan tydelig huske, hvordan statsministeren skulle overvinde sig selv for at tage den lille gris op.
Jeg kunne også tydelig se, hvordan smilet bredte sig i hendes ansigt, da grisen uden at gøre modstand lagde sig på hendes arm.
Hun trykkede den ind til sig, som om hun holdte et nyfødt barn.
Det har været en hård kamp, men det er lykkedes for os at slå fast, at vores erhverv holder hånden under industrien i Danmark.
Måske husker I få år tilbage, hvor alle talte om videnssamfundet.
Den store forkromede løsning på alting var at udflytte det praktiske arbejde.
Vi skulle alle gå rundt i hvide kitler og leve af vores viden.
Vi anerkender regeringens oplæg: Danmark som produktionsland.
Produktion og viden er et samlesæt. De hører sammen.
Kære delegerede
Vi kan være stolte af vores erhverv.
Dansk økonomi er afhængig af den eksport og de arbejdspladser, vi skaber.
Vi er en stor del af det fundament, som dansk økonomi bygger på.
Vi er en stor del af den danske identitet og de danske traditioner.
Ligesom Dorit og Jakob er de fleste landmænd hårdtarbejdende folk.
Som hellere taler sig selv ned end op.
Derfor er Axelborg nødt til at vise flaget og prale på jeres vegne.
Inde på Axelborg sætter vi ikke landmandens lys under en skæppe.
Jeg ved godt, at I ofte ser vores erhverv stå for skud i medierne.

I hører folk, som gør os til syndebukke.
M e n t r o m i g, d e t e r v e d a t v e n d e.
Vores erhverv nyder stadig større opmærksomhed og respekt i offentligheden.
Lad mig blot give nogle få eksempler:
• Et tv-program om unge landmænd slår seerrekord og skaber et helt nyt og sympatisk billede af vores erhverv.
• Flere end 86.000 besøgte Åbent Landbrug i september.
Det er over 20.000 flere end sidste år.
• Vi havde en af de største, mest livlige og mest velbesøgte stande til Folkemødet på Bornholm – og dem, der besøgte os, var i høj grad vigtige beslutningstagere.
Og det bedste er, at det ikke er rent pral.
Det vigtigste er, at vi i vores erhverv besidder de kompetencer, som Danmark skal leve af i fremtiden:
• Flid
• Nytænkning
• Vilje til vækst
• SAMMENHOLD
Når jeg kigger ud på jer, så ser jeg jo stærke og livskraftige mennesker.
Brede rygge, sunde smil.
Men når jeg ser ud over jer, ser jeg også noget andet.
Gennemsnitsalderen for landmænd er 53 år.
Selv er jeg noget over gennemsnittet!
Hvordan det skete ved jeg ikke.
Jeg havde for travlt til at bemærke det.

Jeg føler mig stadig som en ung purk med mod på livet.
Der er stadig traktorer som skal køres, marker der skal høstes
– og politikere, der skal påvirkes!
Men … jeg er måske ikke helt så ung og smuk, som jeg selv går og føler.
Vi er nok en del i samme situation.
Der er en sten på vores vej.
En sten, som vi må og skal fjerne, hvis vi skal videre.
Her tænker jeg på generationsskifte.
Jeg tænker på vores ansvar for og pligt til at videregive vores erhverv til lovende, selvkørende og flittige unge mennesker.
Vi skal skabe de rammer, som gør, at vi på et tidspunkt med sindsro kan køre traktoren i garagen for sidste gang.
Jeg håber virkelig, at I vil bakke op om den indsats for generationsskifte, som vi arbejder på.
Heldigvis er der eksempler på, at det kan lykkes.
Tag fx Olav Jacobsen, én af vores lovende unge landmænd.
Han er 29 år, og har overtaget Bennedsgaard ved Staby, hvor han tidligere har arbejdet som driftsleder i nogle år.
Jeg besøgte Olav og hans hustru Ida tilbage i marts.
Det var en god oplevelse.
Olav er én af de heldige.
Han har fået lov til at låne 70 procent af købesummen i kreditforeningen og 10 procent i banken.
De næste 10 procent har Olav lånt i Vækstfonden.
Og resten blev stykket sammen med et sælgerpantebrev og hjælp fra familien.

Men det er langt fra alle, som er lige så heldige som Olav.
Langt fra alle får lov til at låne penge af kreditforeningen, banken eller familien.
Og derfor er der mange unge landmænd, som snubler på vejen.
De snubler på grund af den manglende finansiering.
Eller fordi de kun har råd til at overtage en nødlidende ejendom, som kræver den helt store pengepung for igen at komme i produktion.
Svend var én af de uheldige.
Ligesom Olav var han driftsleder på en gård, som kom til salg.
Han havde en god uddannelse og havde lagt et realistisk budget.
Alligevel valgte banken at låne pengene til en ældre, veletableret landmand.
Banken valgte den sikre løsning.
Men det var også den kortsigtede løsning.
Svend ville have været den langsigtede løsning, nemlig investeringen i fremtiden.
De unge, veluddannede landmænd er ikke kun landbrugets helte.
De er samfundets helte.
De repræsenterer den arbejdsomhed, målrettethed og evne til at skabe vækst, som det danske samfund har så hårdt brug for.
Det er folk som Olav og Svend, vi skal leve af i fremtiden.
Derfor kæmper vi for at skabe optimale rammer for generationsskifte.
Finansiering er et af de områder, vi arbejder benhårdt på.
Vi har arbejdet for, at vækstfonden tilbyder vækstlån og vækstkautioner.

Og for at landbrugets Finansieringsbank tilbyder lån og kautionsløsninger til landmænd, der ikke kan låne.
Det er godt. Men der er lang vej endnu.
Med et realkreditlån, der kun går op til 60 procent, og med behov for egenkapital og banklån til resten, er det kun de færreste nye landmænd, som kan være med.
De særlige tilbud fra Landbrugets Finansieringsbank og Vækstfonden er kun midlertidige løsninger.
Vores politikere taler om liberalisering af landbrugsloven som løsningen på de unge landmænds problemer.
Det undrer vi os over.
Det er ikke kapitalfondene, der behøver hjælp.
Vores mål er at arbejde for en langsigtet og varig finansieringsløsning for yngre landmænd.
Ligesom alt andet iværksætteri, er der mure, som skal brydes ned:
• Tinglysningsafgiften, som ofte æder hele opsparingen
• Der mangler adgang til at udskyde beskatningen ved ejendomshandel - hvorfor har de unge ikke samme adgang som selskaber?
• Der mangler sælgerpantebreve, fordi sælgeren risikerer at betale skat af senere tab.
Hr. Skatteminister!
Hjælp de unge.
RIV MURENE NED.
Nu vil jeg bede jer om at tænke lidt tilbage i tiden.
Sidste år gav vi i denne sal hinanden nogle løfter.
Lad os se på, hvordan det er gået.

Siden 2010 har vi været på en lang rejse.
I har alle sammen bakket op om vores fælles kampagne:
”Fremtiden er ikke så sort.”
Det kan måske skurre i ørerne, at vi fortsat bruger penge på en kampagne.
Når vi nu er så hård presset på pengepungen?
Kunne pengene ikke bruges bedre?
Nej. Det kunne de ikke.
Vi bliver nødt til at holde fast i troen på erhvervets fremtid…
Gennem vores fortælling.
Hvis ikke vi selv tror på erhvervet og på dets fremtid, hvordan kan vi så kræve at politikerne, bankerne – ja, at danskerne skal gøre det?
Kampagnen har åbnet omverdenens øjne for erhvervets styrker og muligheder.
Og dén forståelse har vi brugt til at skabe indflydelse for erhvervet.
Lad mig nævne nogle eksempler:
- Vores bøvl-kampagne satte fokus på et urimeligt kontrolsystem. Nu har myndighederne strammet op, og de positive eksempler er i overtal.
- Krydsoverensstemmelseskontrollen bliver samlet hos én myndighed. Nu kan alle mulige instanser ikke længere komme rendende og uddele dummebøder.
- Et mål om hurtigere sagsbehandling har vi også fået igennem.
Det er ikke det hele.
Sidste år ved denne tid lovede jeg jer, at vi ville arbejde endnu hårdere for at skabe lydhørhed overfor erhvervet.
Målet var at rive nogle af de barrierer ned, som stod i vejen for væksten.

Og vi skulle gøre det hurtigt.
Tålmodighed er jo ikke vores stærke side.
Det er derfor, vi reagerer som vi gør, når tingene ikke sker i det tempo, som vi ønsker.
Eller når tåbelige rammebetingelser står i vejen for bedre resultater.
En tåbelig miljøregulering er måske den allerstørste udfordring for vores erhverv.
Alle ved, at hvis ikke jorden har næringsstoffer nok, så giver den ikke udbytte nok.
I forbindelse med årets høst er det lykkedes os at få skabt fokus på problemet med undergødskning.
Netop årets høst har bevist, hvor slemt det står til.
Dansk korn har efterhånden så ringe kvalitet, at det ikke kan bruges til helt ordinære ting som øl og brød.
Selv hvis kornet skal bruges som svinefoder …
… så kræver det et kraftigt supplement med proteiner fra andre lande.
VORES JORDE ER UDPINTE
NU KAN DET VÆRE NOK! NU SKAL DER SKE NOGET!
Hverken landmænd eller det danske samfund har råd til dette vanvid.
Der sker heldigvis noget.
I stedet for en meningsløs miljøregulering, har Folketinget lovet os en ny og målrettet regulering.
Vi er blevet lovet, at det starter i 2016.
Det er en begyndelse. . Men vi er slet ikke i mål. 13
Efter hvad vi hører, er det endnu ikke godt nok.
De modeller, som vi har set indtil nu, er ikke betryggende. Slet ikke.
Ingen modelberegninger er bedre end de data, som bliver brugt.
Og modellerne tager ikke hensyn til, at jorden har været underernæret i mange år.
Vi skal vurderes på vores påvirkning af vandmiljøet.
Og ikke på, hvor meget gødning, vi tilfører marken.
Vi er bekymrede for den tilgang, som forskerne og myndighederne har til miljøreguleringen.
Men naturligvis gør vi alt for at få vores faglighed i spil.
Nogen spørger nok sig selv:
Hvorfor mødes Landbrug & Fødevarer med embedsmænd og politikere, hvis vi ikke er enige i dagsordenen?
Jamen svaret er, at hvis vi ikke deltager, så er der andre, som får vores plads.
Ingen vil se Landbrug & Fødevarer bakke op om en regulering, som ikke skaber stor merværdi for vores erhverv.
Ingen landmand må stilles ringere end i dag!
Et eksempel er randzonerne. Vi er totalt imod!
Alligevel valgte vi at fortsætte påvirkningen og fik trods alt halvdelen af randzonerne fjernet.
Nu bekæmper vi anden halvdel i Østre Landsret.
Heldigvis har vi mange medlemmer, som støtter os i arbejdet for politisk indflydelse.
For eksempel har Landbo Thy i sommer lavet et forsøg med forskellige gødningsmængder.
Og ikke overraskende giver mere gødning større udbytte og højere proteinindhold.
De har fået lokale borgmestre engageret i kampen for mere gødning. 14
Og fødevareministeren har de også haft på besøg.
Kolding Herred Landboforening har også været på banen.
De var i Erhvervs- og Vækstudvalget for at præsentere idéer til, hvordan der nemt og hurtigt kan indføres en ny og målrettet miljøregulering.
Til jer vil jeg sige:
TAK FORDI I KÆMPER MED!
For os utålmodige landmænd er spørgsmålet selvfølgelig:
… Hvorfor skal vi vente til 2016?
… Hvorfor skal vi vente så længe på at den målrettede miljøregulering overhovedet kommer i gang?
… Hvorfor skal vi vente så længe på at give vores planter den næring, de har brug for?
Det er et godt spørgsmål. Jeg kan ikke svare på det.
Men jeg kan love jer, at vi vil udnytte ventetiden til at kræve et svar.
Det er nemlig fuldt forsvarligt at gøde på et niveau, der svarer til den optimale gevinst ved brug af gødning.
Vi tager gerne ansvaret for, at der ikke er
… en regnorm,
… ikke en fjordreje,
… ikke en ranunkel,
som får det dårligere…
når vi gødsker til økonomisk optimum i nogle få år…
… indtil den målrettede miljøregulering er indført.
Det er vanvittigt at lade et gratis vækstinitiativ til milliarder ligge. 15
Det har hverken landmænd eller samfundet råd til.
Mens vi venter på den målrettede regulering, har vi ikke glemt husdyrreguleringen.
Tre grise i en ny stald belaster ikke miljøet mere end to grise i en gammel stald.
DERFOR: FÅ NU FART PÅ.
Overimplementering af EU-regler er én af vores største barrierer for vækst.
Det er et eksempel på et nationalt selvpiskeri, som har stået på så længe, at det har udviklet sig til en hel bodskultur.
Når EU udsteder et miljødekret, så lægger Danmark sig på knæ foran hjemmealteret og pisker sig selv.
Hånden, der fører miljøpisken, er politikerne.
Hjernen bag er embedsmænd, som holder sig strengt til Den Hellige Skrift.
Men ryggen, der modtager piskene, er landmændenes.
De vil gerne vise, at Danmark kan gå laaangt foran andre lande.
På den måde er der opstået en bodskultur hos de danske myndigheder.
Vi skal vise, at vi er mere hellige end paven selv!
EU-regler overdrives i en grad, så de svækker landbruget…
Ja hele erhvervslivet.
Miljøpisken dræner os for visioner og potentiale.
Det er en dyb misforståelse at miljøet skal sikres gennem forbud og pisk.
Vi starter langt bag startlinjen i det globale 100-meterløb.
Hver dag.
Det er åbenbart svært at bryde med en så veletableret kultur.

MEN VI GIVER IKKE OP!
Gang på gang har vi peget på tåbelighederne. Og det vil vi gøre indtil de hører op.
Heldigvis er der tegn på, at vi er ved at trænge igennem med vores budskaber.
Ord som ’produktionsland’, ’overimplementering’, ’nabotjek’ og ’konkurrenceevne’ er blevet en del af den politiske ordbog.
Vi har åbnet politikernes øjne for, at Danmark ikke kan blive ved med at sakke bagud på grund af selvvalgte pinsler.
Engang havde vi en fødevareminister, som sagde:
”På min vagt kommer jeg ikke til at overimplementere nye EU-direktiver”.
HUN ER SÅ IKKE MINISTER LÆNGERE
Siden har vi ledt efter lige så klar tale fra andre i regeringen.
Statsministeren er kommet tæt på.
Sidste år understregede Helle Thorning-Schmidt, at:
”En ny (miljø)regulering vil samlet skulle give erhvervsøkonomiske gevinster, være baseret på et solidt fagligt grundlag og fastholde et højt niveau for miljøbeskyttelse”.
Det lyder fuldstændig som Landbrug & Fødevarers fremtidsvision!
Visionen om vækst og arbejdspladser i balance med miljøet og naturen.
Vi slapper ikke af.
Der er lang vej endnu.
Det kræver blod, sved og tårer at skabe en kulturændring hos embedsmændene. 17
Et grotesk eksempel på dansk overimplementering til skræk og advarsel, er Gøteborgprotokollens reduktionsmål for ammoniak.
Her har Miljøministeriet meldt ind, at Danmark kan reducere ammoniakudslippet med 24 procent i 2020 – set i forhold til ammoniakudledningen i 2005.
Til sammenligning har Tyskland forpligtet sig til 5 procent.
Altså Danmark 24 procent
Tyskland 5 procent
Kære Miljøminister Kirsten Brosbøl!
Vi lever af og med naturen.
Vi gør rigtigt meget for at passe på den jord, som giver os vores daglige brød.
Og vi agter at fortsætte.
For vi vil gerne give jorden videre til næste generation.
Du overtog en håbløs opgave.
Da du kom til, havde ministeriet meldt et reduktionsmål ind, som lå langt over de andre landes.
Hvad tænkte de på, da de meldte 24 procent ind?
Mens resten af EU i gennemsnit meldte 6 procent ind?
Vi kan sagtens reducere ammoniakudslippet med 24 procent i 2020.
Vi kan fx nedlægge halvdelen af mælkeproduktionen.
Så flyttes køerne til andre europæiske lande, hvor udslippet er langt større end i Danmark.
Danmark er faktisk det land, der udleder mindst ammoniak per liter produceret mælk.

Det er et rigtig trist eksempel på, at vores politikere bliver sendt i byen med tal, som er fuldstændigt blottet for konsekvensberegning og ordentlig dokumentation.
Embedsmændene spørger ikke engang sig selv, om det lader sig gøre!
Og de nægter at forklare, hvad de 24 procent bygger på.
Vi har respekt for, at I politikere er valgt til at lave lovgivningsarbejdet.
Men vi vil gerne hjælpe jer, så lovene også duer i virkeligheden.
Så vi undgår lovsjusk.
Det er jo os, som har den daglige berøring med det, I lovgiver om.
Eksemplet med de 24 procent er ikke enestående.
Husk blot på alpereglen, randzonereglerne og senest virksomhedsskatteordningen.
Det er alt sammen eksempler på lovgivningsarbejde, som er udviklet af kolde, skriftkloge hjerner og baseret på et papirstyndt grundlag!
I KAN IKKE VÆRE DET BEKENDT!
Håndværket er bare ikke i orden, når I ikke lytter til sagkundskaben!
Selvom det er svært at bryde med en kultur, er vi ikke handlingslammede.
Trods øjeblikke af tvivl og svækkelse…
Så ser vi fremad og er fulde af håb.
I september lancerede Landbrug & Fødevarer en kampagne sammen med Dansk Erhverv.
Kampagnen skal skabe en generel viden om overimplementering.
Den er med til at påvirke politikerne.
Målet er at overbevise dem.
Ikke med tro og hellige skrifter…

Men med viden og sund fornuft.
Jeg er overbevist om, at vi nok skal lykkes at rive dem ud af vildfarelsen.
Om få år vil det meste af Christiansborg tage afstand fra meningsløse og selvpålagte regler.
Regler, som giver erhvervslivet et handicap i vækstkapløbet.
Kære Kirsten Brosbøl:
Vi ser frem til, at du er med til at lægge den linje.
Tilbage til spørgsmålet:
Har vi fået større lydhørhed hos beslutningstagerne?
Lytter de mere til os?
Vi er ikke i mål.
Og vi kommer nok aldrig helt i mål.
For vi brænder for hele tiden at gøre tingene bare lidt bedre.
Men jo. Vi bliver lyttet rigtig meget til.
Regeringens seneste vækstpakker er gode beviser på landbrugets stigende indflydelse.
Vi har opnået forbedringer som:
• Mindre stigning i PSO-afgift
• Mål om hurtigere offentlig sagsbehandling
• Forenkling af randzonerne og efterafgrøder
• Bedre adgang til finansiering
• Og mange andre gode tiltag
Og det er såre godt.

Til gengæld var det en stor skuffelse, da pressen kunne afsløre, hvordan den seneste vækstpakke skal finansieres.
Nemlig gennem omlægning af støtteordninger og forringelse af virksomhedsskatteordningen.
Man fodrer hunden med dens egen hale!
Og bagefter skyder man den, fordi den ikke kan logre.
Jeg vil så gerne være positiv.
Men jeg er skuffet over stramningen af virksomhedsskatteordningen.
I sig selv har stramningen et godt formål, nemlig at stoppe skattesnyd.
Men stramningen rammer forkert.
I forsøget på at straffe snydere og bedragere, rammes utilsigtet tusinder af landmænd, som har brugt virksomhedsordningen efter bogen gennem 27 år.
DET ER IKKE I ORDEN!
Der er lavet en lovændring, som målrettet går ud over de landmænd, som har investeret og har det økonomisk sværest.
Det er at sparke til den, der ligger ned!
Og det stopper ikke her.
Nu lægger regeringen op til endnu flere efterafgrøder, end der er aftalt i Vækstplan for Fødevarer.
Først forhandler man noget væk…
Og så kommer det rent faktisk ind igen som en forværring.
Det er helt ved siden af.
Det er nye byrder igen!
Vi møder tit forbavselse over, at vi ikke udviser mere glæde.

Hvorfor jubler I ikke over alle de gode ting, politikerne sikrer?
Hvad med vækstplanen fra april – ”vis dog lidt taknemlighed, vær dog tilfredse!”
Her kan jeg kun sige:
Vores landmænd kan simpelthen ikke se, hvorfor de skal TAKKE FOR, at nogen retter en fejl HALVT, som de i øvrigt SELV har lavet!
Den grønne del af EU's landbrugsreform er også en af de store skuffelser.
Vi har fået regler om miljøfokusarealer, der skal skabe ’et rigere landskab’.
Når alle regler er gennemført, vil jeg påstå, at der ikke er en eneste europæer, som lægger mærke til et rigere landskab.
Til gengæld er reformen rig på kontrol og bureaukrati.
De mindre landbrug rammes hårdt.
Kære Dan Jørgensen.
Vi har med glæde hørt dig tale om vækst i erhvervet.
Vi er glade for at have en minister, som har slået fast, at vi ikke får bedre dyrevelfærd ved blot at skubbe produktionen over til andre lande.
Du fortjener anerkendelse for den indsats.
Du kæmper for at gøre det nemt for forbrugerne at vælge kvalitet.
Du deltager aktivt i indsatsen på eksportmarkederne.
Og du har moderniseret kontrollen af krydsoverensstemmelse.
For nu at blive i dit madunivers, så har vi fået en udmærket, velsmagende forret.
Men Dan, vi venter på hovedretten!
Er den nu også på vej? Vi synes ikke rigtigt, vi mærker duften fra køkkenet.
Jo, indrømmet. Det bliver spændende, om danskerne vælger spaghetti med kødsovs eller frikadeller som nationalret. 
Men du skal vide, kære Dan Jørgensen …
… at imens du har travlt med at tælle stemmer op og finde danskernes nationalret …
… så er der slagteriarbejdere, der mister deres arbejdspladser!
Vi er spændt på, hvordan de vil stemme ved næste Folketingsvalg.
Lad os hjælpes ad Dan Jørgensen. Lad os fokusere på det, som virkelig betyder noget for danskerne…
LAD OS FOR ALVOR SAMARBEJDE OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER.
Vi har set tilbage på tiden siden sidst. Nu skal vi se fremad.
Hvad skal være vores fokusområder de kommende år?
Hvor skal vi lægge kræfterne?
Vi skal naturligvis bruge kræfterne på de største udfordringer.
Jeg har talt en del om generationsskifte.
Det er uden tvivl vores største sag de kommende år.
Vi skal give plads til flere som Olav Og Svend, der kan tage over i landbruget.
Jeg har også talt om landbrugets – og Danmarks – trængte økonomi.
Vi er presset af internationale bøller og overambitiøse miljøeksperter.
Men hvad kan vi selv gøre for at forbedre økonomien?
VI kan gøre det, vi er bedst til: Vi kan øge produktionen i landbruget.
Det gode er, at der ikke er nogen modsætning mellem at øge produktionen og passe på miljøet.
Danmark er et af de lande, som passer bedst på naturen og miljøet – mens vi producerer råvarerne til fødevareindustrien.
Det er vores pligt og ansvar at bidrage til at brødføde den nye middelklasse i Asien, Afrika og mange andre steder. 
Vi har sagt det før, og jeg siger det igen:
Man får ikke en større mejerieksport blot ved at bygge større og nyere mejerier.
Der skal først og fremmest være mælk nok til at holde mejerierne i gang.
Derfor er det helt nødvendigt, at der er landmænd med
… lyst til at investere…
… lyst til at stå meget tidlig op og malke køerne…
… Og mod til at tage risikoen…
Tag nu den stigende eksport af danske smågrise til vores nabolande.
Den finder sted, fordi danske landmænd ikke kan konkurrere med kollegerne i lande som Tyskland og Polen.
Det er simpelthen for dyrt at fede en gris op i Danmark.
Det har tragiske følger i form af fyringer på slagterierne.
De seneste ti år er produktionen af danske slagtesvin faldet med 4 millioner…
… og vi har mistet halvdelen af vores danske slagteriarbejdspladser.
Aftalen om at redde Danish Crowns slagteri på Bornholm beviser, at det er muligt at finde nye løsninger.
Den aftale kom i stand gennem parternes fælles indsats.
Det eksempel bør følges i resten af landet.
Vi skal lære af Bornholms eksempel, hvor alle parter spytter i kassen. Sådan må det være.
Der var stort fokus på dette område i foråret og forsommeren.
I forsommeren lavede vi et udspil sammen med Venstre og NNF.
Sammen foreslog vi at lade danske landmænd have lige så mange svin per hektar som i resten af EU.
Venstre har lyttet. De har indset situationens alvor.
Næste skridt er at få det endelige resultat i hus.

Det er ét af vores hovedindsatsområder…
… fra nu og indtil vi får lov at gødske økonomisk optimalt.
Et andet område, vi har kæmpet – og stadig kæmper for - er vandplanerne.
Jeg vil ikke opremse alle fejl og mangler i myndighedernes håndtering af vandplanerne.
Men jeg kan konstatere at Rigsrevisionen er enig med os.
Kære delegerede.
Det, vi hidtil har oplevet med vandplanerne, er horribelt.
Vi har både lagt fagligt og politisk pres.
Åbenbart er det ikke nok.
De vandplaner, der kom i sidste uge, er skuffende.
Det er tydeligt, at man ikke har lyttet til mange af de relevante indsigelser.
Derfor må vi være klar til at gå hele vejen og lægge et juridisk pres.
Vi har allerede fået store indrømmelser, men er ikke færdige.
Tænk, at man i ramme alvor har villet forbyde grødeskæring i vandløbene.
Det ville jo have betydet store oversvømmelser!
Og tænk, at toppolitikere skulle på banen for at sikre fortsat grødeskæring.
Det er da tankevækkende…
Vi har jo set, hvor galt det kan gå med oversvømmelsen af markerne.
Senest i Nordjylland …
Netop på grund af manglende grødeskæring og oprensning!
Vi skal gøre op med eneherskende biologer uden forstand på vandafledning.
STOP DETTE VANVID!
Regeringen vil ændre administrationen af promilleafgiftsfondene.
Det vil være helt forkert. 
Arbejdet i fondene bygger på den danske model.
Parterne klarer ærterne selv…
Erhvervet sidder side om side med repræsentanter fra organisationer som 3F, Forbrugerrådet og de store universiteter.
Man vil pille ved en vinderformel.
Vi gør alt for at bremse den katastrofe.
Jeg har talt meget om landmandens gode egenskaber.
Én er videbegærlighed.
Selvom danske landmænd er bundet til jorden, så rejser de gerne på dannelsesrejse i ungdommen.
Det er helt normalt, at en dansk landmand som ung har klippet får i Australien, kørt mejetærsker i Canada eller malket køer i England.
Ligeså naturligt er det for os at invitere landmænd fra andre lande ind på vores bedrifter.
Så de kan dygtiggøre sig sammen med de unge danske landmænd.
Det er ikke kun næstekærlighed, for vi har brug for deres indsats.
Og vi værdsætter den.
Vi beriger hinanden.
Medarbejdere udefra er nødvendige for at skabe vækst.
Både i landbruget og det øvrige erhvervsliv.
Derfor er det så skuffende, at nogle mistænkeliggør, at vi har ansat medarbejdere med en udenlandsk baggrund i landbruget.
Der er rigtig mange eksempler på ordentlige og flittige unge mennesker, som tager til Danmark for at lære af os.
Nogle bliver værdifulde borgere i Danmark.
Andre tager hjem og bliver iværksættere.
I sidste måned var jeg på landbrugsbesøg i Rumænien hos Nicu, Ionel og Mihai.
De var alle været på dansk landbrugsskole og i praktik på danske gårde for 12 år siden.
De taler alle dansk. 
I dag står de i spidsen for en bedrift med 1.100 hektar, 3000 søer og 100 ansatte.
Mennesker, som dygtiggør sig.
Mennesker, som tør tage fat.
De skal anerkendendes og respekteres – helt uafhængig af deres nationalitet.
DET SKAL VI ALLE STÅ VAGT OM.
Kære delegerede.
Af alle ved I bedst,
I ved, at selvom man tager alle forholdsregler og forbereder sig ned til mindste detalje…
Så er der desværre aldrig garanti for, at tingene går som smurt.
Vi har opnået mange – jeg vil sige epokegørende – politiske resultater i løbet af året.
Ingen tvivl om det.
Men. Som I alle ved har 2014 også på mange måder været et turbulent år for vores erhverv og vores organisation.
Axelborg har til tider føltes som et skib i natsejlads gennem bjerghøje bølger.
Vi er stødt på både drivtømmer og skjulte isbjerge.
Jeg nævner i flæng:
Den økonomiske krise
TV-udsendelsen Svineriget
MRSA og Listeria
Alpereglen
Fortsatte slagterilukninger
Angrebet på promilleafgiftsfondene
Uorden i vores projektregnskaber

Ledelsesskifte på Axelborg
… og jeg kunne desværre blive ved.
Langt de fleste mister pusten, retningen og motivationen af sådan en omgang.
Men lige så utålmodige vi landmænd er. Ligeså fast handlekraftige er vi.
Vi går stadig stålsat efter vores politiske mål og de bedste resultater.
Jeg er ikke i tvivl om, hvad vi skal kæmpe for i det kommende år:
Vi skal kæmpe videre for økonomien.
Der er en handelsboykot fra Rusland, som vi skal tage os af.
Vi skal kæmpe videre for konkurrenceevnen.
Vi kan ikke blive ved med at starte bag alle andre lande i det globale kapløb.
Derfor arbejder vi for ægte, målrettet miljøregulering og imod overimplementering
Og for at løse generationsskiftet i landbruget.
Vi skal kæmpe videre for bæredygtighed og innovation.
Danmark har en enestående position på økologi.
30 procent af al mælk solgt i Danmark er økologisk. Den position skal vi udnytte og udvikle.
Hvis vi ikke selv sætter os ambitiøse mål for bæredygtighed…
Så gør andre det for os!
Danske landmænd er verdensmestre i innovation.
Det er ikke pral – det er en realitet!
Vi skal gå forrest for intensiv fødevareproduktion i balance med miljø og dyrevelfærd.
Vi kan og skal ikke konkurrere på løn. Men vi må og skal jagte alle unødvendige omkostninger.
Derfor skal vi ikke kun leve af vores produktion.

Vi skal også leve af vores knowhow.
Det er dansk viden om landbrugsdrift, som bruges i Østeuropa, Afrika og Kina.
Knowhow som har gjort forarbejdet dansk kød godt nok til kinesiske myndigheder.
… og dansk mælk godt nok til kinesernes enebørn.
Den position skal vi bevare og udvikle.
Sidst, men ikke mindst, skal vi kæmpe videre for samfundsaccept
Vi ved, at samfundets accept af vores erhverv er porten til politisk indflydelse.
Vi arbejder på flere niveauer for at skabe lydhørhed.
På Axelborg tegner vi de store linjer med ”fremtiden er ikke så sort” og andre gode tiltag.
Men endnu vigtigere er de lokale tiltag, tæt på borgerne.
Vores naboer er også vælgere, og derfor lytter politikerne også til dem.
Derfor giver det mening, når Lemvig-egnens Landboforening deler gratis bilvask ud til naboerne, når traktorerne mudrer vejen til i foråret.
Derfor giver det mening, når Landbo Thy og Mors indtager Rådhuspladsen i København og viser deres gode produkter.
Derfor giver det mening, når Åbent Landbrug giver de danske familier en oplevelse ud over det sædvanlige.
Det er vejen frem, at vi på alle niveauer – fra politikere til pressen til naboer viser, at fødevareerhvervet har værdi for os alle.
I Landbrug & Fødevarer kan vi mange ting.
Men vi kan kun nå vores mål med jeres støtte og jeres opbakning.
Derfor kære delegerede.
Selvom vi af og til mærker pisken på ryggen…

Selvom vi ofte står alene i kampen…
Selvom nogen af os også har fået lidt grå hår i toppen…
SÅ TROR VI PÅ FREMTIDEN OG VI ER STOLTE AF DET, VI SKABER!