Driftsleder fra Ungarn: Pas godt arbejdskraften, der er tilbage

Strukturen på arbejdsmarkedet ændrer sig. Ikke kun herhjemme men i hele europa, og det har konsekvenser for den måde landbruget skal tiltrække arbejdskraft, lyder det fra den ungarske driftsleder Richard og fra Landbrug & Fødevarer.

Debatten om mangel på arbejdskraft i landbruget kører på fuld tryk i øjeblikket, hvor den danske ledighed er ekstremt lav. Især i yderområder med stor koncentration af landbrugsvirksomheder.

Udenlandsk arbejdskraft er en vigtig ressource for branchen, men efterhånden begynder det også at knibe med at skaffe medarbejdere, der kommer syd for grænsen, lyder det fra landboforeninger.

Det billede nikker den ungarske driftsleder Richard Szarvak genkendene til. Han står for den daglige ledelse af over 700 årssøer på Lauesgård og husker selv, hvordan arbejdsmarkedet så ud, da han kom til landet.

”For 20 år siden, da jeg kom til Danmark, var det både politimænd, mekanikere og lærere, der kom hertil for at arbejde med landbrug, fordi alle kunne arbejde i Danmark, og lønnen var god”, fortæller Richard Szarvak.

Men sådan er det ifølge ungareren ikke længere, på grund af den stærke økonomiske fremgang landene i Østeuropa har set.

”Nu er der rigeligt med jobs i Polen og Ungarn, og man bliver endda betalt en ordentlig løn. Hvorfor så tage til Danmark og malke køer om natten, når man kan arbejde i dagtimerne som skolelærer i sit hjemland og tjene de samme penge”, lyder argumentet.

Richard står selv for at ansætte medarbejdere til svineproduktionen, og han kender selv til udfordingerne, med at finde de rigtige folk og få dem til at blive en stabil del af virksomheden.

”Man skal passe godt på den arbejdskraft der er tilbage. Det er vigtigt at udlændige føler sig velkomne på arbejdspladsen og generelt i deres liv. Ellers skal der rigtig meget til, for at man vil tage til udlandet og arbejde”, fortæller driftslederen.

Økonomisk omvæltning

Hos Landbrug & Fødevarer har man længe studeret udviklingen i de europæiske lande, og her ser man det samme billede som Richard beskriver.

”Vi ser tydeligt en stor omvæltning i strukturerne på arbejdsmarkedet for de østeuropæiske lande, hvor Danmark har fået meget arbejdskraft fra. Det bevirker helt naturligt, at der ikke kommer så mange arbejdere herop, og det må vi tage hånd om for at sikre tilstrækkelig arbejdskraft”, lyder det fra cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, Frank Øland.

Men økonomi er ikke nødvendigvis det redskab, der skal sikre den udenlandske arbejdskraft i Danmark.

Selvom Danmark er et af verdens mest velhavende lande, vil det ikke være en løsning at tilbyde de udenlandske arbejdere endnu højere lønninger, lyder et argument.

”Løn er et vanskeligt instrument når vi ser på samfundet generelt. Nogle virksomheder kan skrue forholdsvist meget på lønknappen, og andre har slet ikke økonomien til det. Ser vi på landbruget generelt, er det ikke en branche, der bare kan tilbyde arbejderne kæmpe lønstigninger. I sidste ende vil det også skade konkurrenceevnen, og man bør nok finde andre måder at tiltrække arbejdskraft”, forklarer han.

Skab gode rammer

Ungarske Richard er enig i vurderingen af at lønnen får en sekundær betydning i den nuværende situation.

”Man behøver ikke hæve lønnen for at fastholde sine arbejdere. Hvis man bare sørger for, at de arbejder under gode forhold og behandler dem med respekt, så har man gode muligheder for at få nye medarbejdere og holde dem i lang tid, er min erfaring”, fortæller driftslederen.  

Hvis man investerer i sine medarbejde med omtanke, og tilgodeser deres sociale behov, så kan man komme rigtig langt for få ressourcer, lyder det fra Richard.

”Man kan gøre noget ekstra ud af frynsegoder. Sørge for at ens ansatte kan komme ud at bowle og spise eller noget andet, der virker som en gave. Alle har jo lyst til at føle sig værdsat. Også som hjælp på et landbrug”, fortæller den ungarske driftsleder, der selv gør meget ud af at anvende det princip til daglig.

”Nu står jeg selv for at drive et landbrug, og jeg forsøger at få mine medarbejdere til at føle sig hjemme, samtidig med at de har lyst til at gøre en indsats på arbejdet. Hvis man kan få folk til at se sig selv som en del af bedriften i stedet for bare at være en simpel arbejder, så bliver vi alle mere motiverede til at nå et bedre resultat. Det er i hvert fald min erfaring”.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle