Driftsleder hylder gæv medhjælp inden hun skal i Livgarden

Som driftsleder er god hjælp ubetalelig, og det har Per Henningsen haft.

Per Henningsen er driftsleder på Lindegården ved Roslev nord for Skive, hvor han står for bedriftens 300 hektar jord, som drives i høstfælleskab med en naboejendom til i alt omkring 1000 hektar. 

Og med så meget jord, og to mejetærskere, så er god arbejdskraft uundværlig. Derfor er hans indsendelse en lille hyldest til Anita Gosvig, der er datter af gårdens ejer, Jesper Gosvig. 

Du kan deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her

- Anita er ikke bleg for at køre hverken kornvogn eller mejetærsker, og jeg tager hatten af for at hun bare sætter sig i maskinerne og stikker afsted, siger Per Henningsen, som desværre må forberede sig på at mangle Anita Gosvig resten af høsten. 

På billederne hjælper hun til med høsten af vinterbyg, men den 1. august  bliver dagligdagen anderledes. 

- Det er jo skønt at hun vil køre med, men hun skal ind som soldat ved Livgarden 1. august, fortæller Per Henningsen, som derfor må klare sig med resten af høsten. 

Han meddeler at markerne ser nogenlunde ud, og at de på egnen har fået det vand, der skulle bruges. Og at vandet er kommet rettidigt. 

- Vintersæden var lidt presset af kulde i starten, men det er lykkedes at få den pæn, siger driftslederen. 

De 55 hektar vinterbyg endte omkring otte ton per hektar, svigende fra 7,5 ton per hektar på de første 32 hektar i lettere jord, og mellem otte og 8,5 ton i det resterende. 

- I år dyrker vi hovedsageligt kornafgrøder og raps, og så 20 hektar ærter til konsum for første gang. Vi har hvede, byg, rug og lidt havre. Så vi har spredt det rimeligt ud når dem vi høster med har både spinat og frøgræs, fortæller Per Henningsen.

Lindegården har desuden griseproduktion med 700 søger og salg af 30-kilosgrise, samt produktion af 225.000 velfærdskyllinger.

Med de indsendte fotos deltager Per Henningsen i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
  • Allerede høstet er: Rødsvingel, engrapgræs, vinterbyg, alm. rajgræs og vårbyg.

Emneord

Skyd Høsten 2022

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle