Annette Vestergaard, landskonsulent, Seges. Arkivfoto.»Det er svært at lave forsøg eller økonomiske analyser, som endegyldigt kan afklare, om det bedst betaler sig at pløje eller at drive jorden pløjefrit. Forsøgene skal helst være mange-årige for at afdække fordele og ulemper. Og endelig kommer det meget an på driftslederen«, siger Annette Vestergaard, landskonsulent hos Seges.
Hun tilføjer, at der fra 1999 til 2018 er lavet Landsforsøg med og uden pløjning. De viser, at vårbyg i seks ud af syv år år har givet signifikant merudbytte i forhold til pløjet vårbyg på lerjord. Samme forsøg viser, at vinterhvede som gennemsnit har klaret sig væsentligt ringere i det upløjede system. Værst går det i første års hvede, som ellers er en ’sikker pløjefri afgrøde’.
Ingen forskel
»På tværs af alle år og afgrøder er der ikke udbytteforskel i forsøget på lerjord. På sandjord er der som gennemsnit af alle år og afgrøder fra 2002-2018 et gennemsnitligt udbyttetab på 3,8 hkg pr. hektar ved pløjning, og værst er det i vinterhvede og vinterraps, mens vårbyg klarer sig på niveau med pløjet«, siger Annette Vestergaard.
Forsøget på sandjord viser, at pløjning hvert andet år gennemsnitligt giver samme udbytte som pløjning hvert år.
»Jo større lerindhold, der er i jorden, og jo flere bakker, des større strukturmæssige fordele er der ved at reducere jordbearbejdningen. Derudover er der nogle positive langsigtede effekter ved at undlade pløjning. Det skyldes, at pløjning er hård ved regnorme og andre jordboende organismer«, siger Annette Vestergaard.
Relaterede artikler
Kommentarer