Duo udnytter spild fra fødevareindustrien: Rejser 2,9 mio kr. til nyt anlæg

Firmaet Reduced laver blandt andet kalve- og grøntsagsfond af restprodukter og sidestrømme fra fødevareproduktionen.

Den danske virskomhed Reduced, der udnytter frasorterede råvarer fra fødevareindustrien til at producere fødevareingredienser, har rejst knap 2,9 mio. kroner til etableringen af et nyt produktionsanlæg.

Pengene kommer fra Impact Capital Partners og Rockstart AgriFood, fremgår af en pressemeddelelse.

Producerer Kvalitets-fond

Kerneformålet for Reduced er at gøre de såkaldte sidestrømme fra fødevareproduktionen til højkvalitets produkter. Allerede nu har Reduced lanceret flere produkter såsom kalvefond, skaldyrsfond, hønsefond og grøntsagsfond.

Ifølge Rockstart er det unikke hos Reduced, at det er lykkedes at skabe processer for, hvordan smagsforstærkere baseret på frasortede produkter kan vokse til storskala og dermed fundamentalt forandre et globalt marked anslået til 160 mia. dollar inden for supper, saucer og krydderier.

Den nye investeringer skal gå til etableringen af en bredere distribution af produkter, fremgår det af presssemeddelelsen.

Stort potentiale i sidestrømme

Ifølge Mark Duno, der er managing partner hos AgriFood Rockstart, er der et stort potentiale i at udnytte de såkaldte sidestrømme fra fødevareindustrien bedre. Sidestrømme fra dyr kan eksempelvis være lunger, hjerte, nyrer og milt og de går i dag ofte til foder eller biogas.

"Reduced har vist, at sidestrømme også repræsenterer en underudnyttet ressource som ingredienser til kvalitetsprodukter. Da vi oprindeligt investerede, var vi imponerede over, hvordan grundlæggerne, Emil og William, havde kunnet udvikle og lancere produkter lynhurtigt. Intensiteten er fortsat, og vi er glade for at fortsætte med opbakning til Reducered", siger han ifølge pressemeddelelsen.

Flere investeringer i løbet af sommeren

AgriFood fund er Rockstarts første fond, der blev lanceret i 2019. I maj i år annoncerede Rockstart, at fonden lukkede med investeringer for 22 mio. euro og med deltagelse af bl.a. Vækstfonden, Arla Foods og en række andre ivensteringer. Rockstart AgriFood har investeret i mere en 20 startup-virksomheder.

Rockstart AgriFood har modtaget mere end 600 ansøgninger i løbet af de seneste tre måneder og planlægger flere investeringer i løbet af sommeren.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle