Dybstrøelsesstald til brokgrise skal tjene sig hjem på tre år
Lars Hummeluhr, Suldrup, vil have afregning for flere af sine brokgrise. En nyopført dybstrøelsesstald har markant løftet antallet af grise med brok, der kan sendes til slagteriet. Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i fagmagasinet SVIN, august 2018.

Et nyindkøbt tørfoderanlæg til 30.000 kr. Et tidligere maskinhus. Og godt 360 årlige brokgrise.

Den kombination er mundet ud i en nyopført dybstrøelsesstald hos Lars Hummeluhr, Suldrup, der de seneste år har arbejdet på at få færdiggjort stalden.

»Jeg gik i gang i 2013 med projektet, men vi blev først færdige i marts i år på grund af økonomiske årsager. Vi har lavet det hele selv for at holde omkostningerne nede«, siger han.

Der er allerede fuld belægning i dybstrøelsesstalden, der gerne skal sikre Lars Hummeluhr, at flere
af hans brokgris kan sendes til slagteriet frem for at blive slået ned. Foto: Søren Tobberup Hansen

Mange grise i stalden

Stalden har hurtigt vist sit værd.

»Vi har allerede en høj belægning, og jeg kunne godt have lavet den dobbelt så stor«, siger Lars Hummeluhr, der årligt aftager 36,500 7,5 kgs-grise fra en smågriseproducent.

Cirka 27.000 fedes op på fire enheder, hvoraf to er lejet. De resterende grise sælger han videre som 30 kgs-grise til eksport.

Som en del af aftalen med sin smågrise-leverandør, som løber på 10. år, får Lars Hummeluhr en procent af grisene uden beregning. Til gengæld kan han heller ikke ringe til leverandøren og beklage sig over enkelte tvivlsomme grise, og de få brokgrise, som er mere eller mindre umulige at finde ved indkøbstidspunktet.

»Vi har et rigtig godt samarbejde, hvor der er stor gensidig respekt. Vi har indrettet os på den her måde med de ekstra grise uden beregning, og det, synes jeg, fungerer fint«, siger han.

En del grise får brok, og den hidtidige praksis med at skyde dem skal dybstrøelsesstalden gerne ændre på.

Tag kritiske briller på: Afliv ikke-salgbare grise tidligt Svin 13. marts · 11:54

»Tidligere kunne man ikke få transporteret grise med store brok, men det kan lade sig gøre i dag med en transporterklæring, hvis der ikke er sår og hul på brok-delen«, siger han og fortsætter:

»Jeg er ked af at skyde gode grise, for en brokgris er ikke syg.«

Flere grise når slagteriet

Hans hidtidige erfaringer med dybstrøelsesstalden, der bygger på fire måneders drift, er gode. Årligt vurderer han at have omkring 360 brokgrise, der har brug for en plads i dybstrøelsesstalden.

»Jeg er vant til, at jeg kun får penge for omkring 25 procent af grisene med brok, men nu er vi oppe på 50 til 75 procent, der overlever og sendes på slagteriet«, forklarer han.

Fodringen har han - i modsætningen til bedriftens øvrige slagtesvin - valgt at give som tørfoder.

»Det er selvfølgelig den nemmeste løsning, men jeg har også forstået det sådan, at den store mængde væske fra vådfodringen presser brokvævet, og det skal vi passe på med«, siger han.

Kort tilbagebetalingstid

Regnestykket for stalden ser for Lars Hummeluhr således ud: Materialer og indretning af stalden har kostet ham om kring 300.000 kr. Opførelsen har han og medarbejderne selv stået for.

Ved at øge raten af brokgrise, der ender på slagteriet, fra 25 til 75 procent, får han afregning for ekstra 180 grise.

Tidligere måtte han kasserere en større andel brokgrise, som ofte stod ham i flere hundrede kr. i tabt foder pr. gris. Den årlige ekstra fortjeneste sætter han til 100.000 kr., når han samtidig medregner ekstra arbejde med pasning af grisene.

Baseret på sine erfaringer er han ikke i tvivl om, at en dybstrøelsesstald er en god investering. Også for andre producenter.

»Hver bedrift burde overveje en lignende dybstrøelsesstald til aflastning og brokgrise. Stalden har også plads til grise med f.eks. dårlige ben, og man kan skabe lidt bedre plads i de øvrige stier, hvilket heller ikke skader«, fortæller Lars Hummeluhr, der kører brokgrise ind fra alle ejendomme til dybstrøelsesstalden.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle