Lave sukkerpriser og giftig stemning mellem sukkeroedyrkerne og Nordic Sugar får mangeårige dyrkere til at reducere roearealet eller stoppe helt.
Dårlige sukkerpriser kombineret med følelsen af at blive ’trynet’ af det tyskejede Nordic Sugar får et voksende antal roedyrkere til at skifte sukkeroerne ud med andre afgrøder. Det oplyser en række dyrkere på Lolland-Falster, som LandbrugsAvisen har talt med.
En af dem er Lars Fausing, Søllested på Lolland, som har dyrket roer i de sidste 30 år. Nu er det slut: til foråret bliver der ikke lagt et eneste roefrø i jorden på hans marker. I stedet vil han udvide sit areal med frø og andre afgrøder.
"Priserne er meget dårlige. Samtidig er kommunikationen mellem sukkerfabrikken og avlerne ikke-eksisterende. Den har været så ringe, at det skriger til himlen", siger Lars Fausing, som allerede sidste år skar arealet med roer ned fra 100 til 70 hektar.
Kørselsordning koster
Men det er ikke kun de lave sukkerpriser, der får ham til at droppe sukkerroerne, han er også vred over, at Nordic Sugar har overtaget afhentningen af roer hos dyrkerne.
"Kørselsordningen er en katastrofe for os, som bor tæt ved fabrikkerne".
Lars Fausing vurderer, at han har mistet ca. en tredjedel af sine indtægter i roerne på den konto.
"Derfor har jeg nu alternativer, der er bedre end roerne, og hvor jeg slipper for at få ødelagt strukturen i jorden. Man skal tænke på, at vi putter roerne ind på de bedste marker, vi har".
"Alle reducerer"
John Nielsen, formand for Dansk Landbrug Sydhavsøerne, beskærer sit areal med sukkerroer fra ca. 110 hektar til 65 hektar i 2019.
"Priserne er bombet helt ned. Dét, i kombination med nye regler for indtransport af roerne, får folk til at vælge noget andet. Alle reducerer eller stopper helt. Nordic Sugar får ikke de dyrkere, de havde forventet", siger han.
"Før var vi stolte af de arbejdspladser, vores roeproduktion skabte. Nu skal vi bare vælte roerne af på jorden, så kommer Nordic Sugar og henter dem".
Ifølge John Nielsen er indtægterne i roerne faldet med 10.000 kr. pr. hektar i de seneste år fra 24.000-25.000 kr. pr. hektar.
"Det er klart, at liberaliseringen af sukkermarkedet og kvotesystemets ophør sætter det hele på prøve, og at dyrkerne ville bide mere i sig, hvis priserne var højere. Men samtidig er samarbejdet og tilliden til Nordic Sugar gået totalt itu, fordi de mener, de kan tryne os, som de synes".
John Nielsen frygter, at den danske roeproduktion lukker og slukker helt indenfor en overskuelig årrække.
"Hvis de ikke får plantet de roer, der skal til, forsvinder der måske en fabrik - eller de trækker stikket helt".
Hverdag i roerne
Jørn Dalby, Danske Sukkerroedyrkere, tror ikke, det går så galt.
"Vi lever nu i et frit marked med overproduktion. Jeg tror, det vil gå som med mælkekvoterne: Da faldt priserne også, men det har nu stabiliseret sig. Det tror jeg også, vil ske på det her område. Men det er blevet hverdag i roerne. Hvor vi før fik en god betaling, er det nu en ’normal’ afgrøde".
Faktaboks
Det hvide guld blegner
- Sukkerproduktionen i EU var tidligere kvotereguleret. Fra 2017 er sukkermarkedet fuldt ud liberaliseret.
- Nu raser konkurrencen, der er stor overproduktion og priserne er i bund. Mange stopper eller reducerer roearealet.
- Ifølge Nordic Sugar er der ikke tegnet det ønskede antal kontrakter for 2019. Der er p.t. ca. 1.000 dyrkere og 33.000 hektar.
