Høj dødelighed blandt Naturstyrelsens bornholmske bisoner vidner om mistrivsel, mener dyrlæge Jens Kristoffersen. "Hvis ikke staten er i stand til at varetage sine dyr, hvem så", spørger han. Også Randers Regnskov får kritik. Begge afviser kritikken - se link til deres svar nederst i artiklen.
Dyrlæge Jens Kristoffersen fra Djursland fremsætter nu en ny kritik af Naturstyrelsens rewilding-projekter.
Han har tidligere været efter bl.a. Naturstyrelsen i sagen om vanrøgt af kreaturer i Mols Bjerge.
Denne gang gælder kritikken de bison-okser, som Naturstyrelsen, oprindeligt som forsøg, udsatte i Almindingen på Bornholm i 2012.
Projektet er i følge Jens Kristoffersen præget af, at et uforholdsmæssigt stort antal bisoner er døde i ung alder - det gælder 12 af i alt 26 bisoner.
Har det godt nok
Bisonprojektet på Bornholm startede i 2012, hvor Naturstyrelsen som forsøg udsatte syv bisonokser i Almindingen.
Formålet var i følge styrelsens hjemmeside at "undersøge, om bestande af større vilde dyr vil være en bedre og billigere mulighed for at passe på naturen".
I 2018 konkluderede Naturstyrelsen, "at bisonerne har en positiv effekt på artsrigdommen i skoven", og at de "trives godt nok på Bornholm til, at flokken er vokset betragteligt".
Herefter blev forsøget gjort permanent.
Har set i CHR-registret
Men Jens Kristoffersen er ikke enig i, at bisonerne trives 'godt nok'.
Efter sagen om Naturstyrelsens sultende kreaturer i Mols Bjerge, har han sammen med en bekendt gået flere rewildingprojekter efter i sømmene ved at studere CHR-registret, bl.a. det bornholmske bisonprojekt.
Han mener, at de tal, han har fundet, viser en så høj dødelighed i bison-besætningen, at det snarere fortæller om mistrivsel hos bisonerne.
Han har bl.a. konstateret, at fem af de syv bisoner, som Naturstyrelsen på Bornholm i 2012, siden er døde efter et gennemsnitlig ophold på Bornholm på fem år.
I naturen angives de at blive 20-30 år gamle.
"Man må håbe, de har nydt opholdet på solskinsøen", skriver dyrlægen spydigt på Facebook.
I alt 12 bisoner svarende til 46 pct. af de 26 dyr, der gennem årene været i bisonflokken, er i følge Jens Kristoffersen afgået ved døden eller aflivet på de ni år.
I 2020 er der ingen kalve født i besætningen og antallet af hundyr er på 10. år uændret, forklarer Jens Kristoffersen videre.
"I det lys er det svært for mig at få øje på projektets succes".
Randers Regnskov opgav
Også Randers Regnskov får kritik af den østjyske hestedyrlæge, der selv bor ved Mols Bjerge.
I Randers Regnskov varede et bisonprojekt fra 2012 til 2019.
Af de 12 bisoner, der har været i besætningen, er otte i perioden aflivet eller selvdøde. De sidste fire er formidlet videre til Lille Vildmose og Aage V. Jensens Naturfond. I dag er der ingen bisoner i Randers.
Det har undervejs været fremme i medierne, at flere bisoner bukkede under for parasitter pga af mangel på mineraler.
"Hegn er lig tamdyr"
Efter Jens Kristoffersens opfattelse vidner den høje dødelighed i begge bison-besætninger om mistrivsel, som hhv. Naturstyrelsen og Randers Regnskov burde have taget bedre hånd om.
"Lige meget, hvad andre siger: I min verden er det tamdyr, så snart man sætter hegn op. Hegn - tamdyr"!
Jens Kristoffersen mener desuden, at statens i hans øjne lemfældige pasning af hegnede dyr er et dårligt varsel for de kommende naturnationalparker.
Han tager desuden afstand fra udsigten til, at der skal gælde et regelsæt inden for hegnet tog et andet uden for.
Jens Kristoffersen understreger, at det udelukkende er dyrvelfærden, han tager stilling til i debatten om naturnationalparker.
"Jeg har ikke specielt forstand på rewilding, det er velfærd hos husdyr, der er mit område.
Som alle andre er jeg også bekymret for biodiversiteten. Mit spørgsmål er bare: Er vi sikre på, at det her ikke er en hovsa-løsning, at der ikke findes andre måder"?
Læs Naturstyrelsens svar på Jens Kristoffersens kritik her.
Læs Randers Regnskovs svar på kritikken her.
