Dyrlæge hos Fødevarestyrelsen: Derfor bliver det svært for Polen at bekæmpe svinepest

Bestanden af vildsvin i ASF-ramt område er enormt tæt - og populær som jagtområde. Det gør opgaven med at holde svinepesten nede endnu større.

De polske dyresundhedsmyndigheder er på en svær opgave, når de skal indkapsle, inddæmme og bremse op for spredningen af den frygtede afrikanske svinepest (ASF) i det vestlige Polen.

Det mener chefkonsulent og dyrlæge Stig Mellergaard fra Fødevarestyrelsens afdeling for dyresundhed. Han er en af de nøglepersoner, der skal håndtere myndighedernes forebyggende og akutte foranstaltninger mod ASF herhjemme.

Fødevarestyrelsen er i dag blevet informeret om de nye udbrud i Polen - kun 12-13 km fra den tyske grænse.

Stig Mellergaard mener klart, at de polske myndigheder har en sværere opgave med at dæmme op for udbruddet, end de belgiske myndigheder har haft det.

"Det er et meget stort område, der er tale om. Og der er virkelig virkelig mange vildsvin. Samtidig har man drevet jagt i området, inden man fik påvist sygdommen. Så det bliver ikke nemt at bekæmpe", påpeger han.

Usædvanlige mængder vildsvin

De store skovområder i det vestlige Polen er kendt for store bestande af vildsvin. Det skyldes ifølge Stig Mellergaard, at landbrugene omkring skovene dyrker store mængder majs, der er vildsvins yndslingsmad.

"I området er der næsten 20 vildsvin per kvadratkilometer. Normalt regner FAO en bæredygtig bestand på 0,5-1 dyr per kvadratkilometer. Og en tæt bestand har ti vildsvin", siger Stig Mellergaard.

"Det er en markant mængde. Man har ikke kunnet gå tur i de skove uden at se et vildsvin".

Nok derfor har området været populært til vildsvinejagt. Og det også gennem hele efteråret. Et faktum, der nu gør ASF-bekæmpelsen langt sværere.

"Man siger, at når der findes et sygdomstilfælde, har sygdommen været i området i 1-2 måneder. Men når du har jagt og skyder, så flygter dyrene jo fra skudområderne. Og så får du også spredt sygdommen".

Derfor er området, der nu skal indhegnes, så stort, at det kræver 150-200 km hegn.

Og frem for den mest effektive bekæmpelse, som ifølge Stig Mellergaard er, at man lader det indhegnede område være, og lader sygdommen hærge i en periode, så må de polske myndigheder ind og skyde dyr.

Den optimale måde er ellers, at man først skyder de resterende dyr ned - og dermed bekæmper sygdommen helt - når den er begyndt at klinge af. Dette var fremgangsmåden i Belgien.

"Da polakkerne opdagede sygdommen, var det allerede lidt passé at bekæmpe via den metode, fordi det var så stort et område", påpeger han.


Chefkonsulent i Fødevarestyrelsen Stig Mellergaard holder skarpt øje med ASF i Europa. De nye udbrud øger dog ikke risikoen i Danmark, mener han.

Frygter ikke for dansk udbrud

Hvorvidt et udbrud i Tyskland er rykket nærmere i risiko, vil Stig Mellergaard ikke vurdere.

Han er dog sikker på, at Danmark står velforberedt og dermed også i lavrisiko.

"Vi har allerede lavet alt det, vi skulle. Vi er så meget på forkant, at vi ikke mener, at der er mere, vi skal gøre", siger han og peger på, at sygdommen er 500 km væk fra Danmark og at man har krydset af ved mange af de foranstaltninger, der fremgår af EU's fælles ASF-strategi.

Det er disse tiltag, som Tyskland og Polen netop nu gennemfører, ved at opsætte hegn, informere jægere og folk, der pendler mellem landene, samt forsøge at begrænse mængder af mad smidt i naturen.

 "Vi har omkring 30-40 vildsvin tilbage i Sønderjylland, og vi samarbejder med jægere om at få dem skudt, så vi fjerner den risiko. Risikoen for, at det kommer ind i en tamsvinebesætning er ringe, for der har landbrugene allerede lavet en del tiltag", vurderer han og tilføjer:

"Fødevarestyrelsen følger det løbende og når sygdommen kommer i nye områder, lægger vi det på vores hjemmeside. Vi er hele tiden på dupperne". 

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle