Industrialiseringen af dansk husdyrhold har været et godt værn mod verdens ”coronavirusser”. En ny pandemisk virus opstår lettest hos udegående dyr, skriver dyrlæge John Haugegaard.
Covid-19 har gjort begreber som epidemi og pandemi til hver mands eje. Virusset har i den grad fornyet vores fokus på de risikofaktorer, der er ved at leve sammen mange mennesker. Også fødevareforsyningen og dennes betydning for pandemiens opståen og udbredelse er, i kølvandet på Corona krisen, blevet diskuteret.
Det skriver John Haugegaard der er specialdyrlæge i svinesundhedsmanagement og medlem i foreningen Verdens Bedste Fødevarer i et blogindlæg på foreningens hjemmeside.
Indlægget giver et hurtigt historisk tilbageblik over primært de danske bestræbelser på at håndtere zoonoser. Ikke mindst i den industrielle husdyrproduktion.
John Haugegaard følger op med tanker om fødevareproduktionens udfordringer med pandemiske, zoonotiske virus. Som coronakrisen, ifølge ham, helt tydeligt har vist os, at vi bør have øget fokus på.
"I mange år var danske forskere, igen og igen, de første til at løse zoonotiske (sygdomme, der smitter mellem dyr og mennesker. red) problemer, og derfor lå danske eksportvarer højt rangeret på verdensmarkedet. Det blev et brand for især danske svineproducenter at kunne levere det mikrobiologisk mest sikre kød på eksportmarkederne. Og det var starten på den ”jord-til-bord” tænkning, som så fint beskriver, at det produkt, der skal ligge på vores tallerkener skal være sikkert og kontrolleret hele vejen. Fra stald over transport, slagteri, opskæring, pakning og distribution", skriver John Haugegaard.
Han mener, at en stor del af den succes med håndtering af zoonotiske sygdomme, som danske svineproducenter har haft, skyldes den omfattende industrialisering, som erhvervet har været igennem.
"Dels ved overvågning og forbedret diagnostik, i den grad sat i system og udviklet af vores fantastiske SPF-system. Men nok mest af alt fordi den industrielle tænkning betød, at man fik fokus på grisenes flow i systemerne. Og at vi har har opbygget strukturer, hvor man kan skille grisene fra at rode i eget og stifællers gødning og urin, og hvor luftrum kan kontrolleres, så luftbåren smitte mindskes", skriver John Haugegaard.
Men den kontrol, som systemerne har givet med smitstoffer generelt, ikke kun de zoonotiske, er de sidste 10 år kommet under pres af flere årsager, mener dyrlægen.
Han lister løsgående dyr, øget kontakt med naturen og øget produktion og effektivitet som årsager hertil.
Skrækscenarie
Skrækscenariet er, ifølge John Haugegaard, en helt ny aggressiv virus, der har blandet gener fra en human- , en svine- og en fugle influenza – det man i fagtermer kalder en rekombination – opstår og spredes globalt.
"Bl.a. dette risikoscenarie er baggrund for, at Fødevarestyrelsen løbende overvåger situationen med såkaldt højpatogen fugleinfluenza og skrider ind med øjeblikkelig nedslagning, hvis sygdommen konstateres i et husdyrhold. Dette er sket 10 gange siden 2016 i DK og har i alle tilfælde drejet sig om udendørs hold af fjerkræ, formentlig smittet fra kontakt med fugle", skriver John Haugegaard.
Svin kunne have været modtagelige for coronavirus
Om coronavirus pointerer John Haugegaard, at vi ikke kender dens zoonotiske potentiale på samme indgående måde som for Influenza.
Den Covid-19 smitte, som mennesker introducerede på minkfarme i nordjylland, viser dog, at coronavirus har potentiale til at etablere sig i flere dyrearter. Det, som kan give panderynker her, er, at de arter, der er modtagelige, bestemmes af, hvilke mutationer og/eller rekombinationer, vi ser. Så måske kunne det ligegodt have været svin, der var modtagelige, hvis virus havde dannet sig anderledes?
Vi bør lære af corona
John Haugegaard mener, at vi kan lære af coronavirussen.
"Vi bør i det mindste sikre os, at vi ikke bidrager til udvikling eller spredning af pandemiske sygdomme".
Han mener, at produktionsformer med udegående dyr bør have et særligt øje på at minimere husdyrholds kontakt med vilde dyr. Fordelen ved de udegående systemer er, derimod, at der ikke i samme grad som inde er en udveksling af luft og støvpartikler mellem dyr og dyrepassere.
