Den Danske Dyrlægeforening har undersøgt, hvordan embedsdyrlægerne opfatter kontrollen med velfærd for grise til eksport. Resultaterne af undersøgelsen er nedslående – den opleves som mangelfuld, og den er langt fra i dyrenes tarv.
I efteråret 2018 gennemførte Den Danske Dyrlægeforening en spørgeundersøgelse blandt embedsdyrlægerne, der varetager eksportkontrollen med grisevelfærd.
Resultaterne af undersøgelsen er nedslående. Embedsdyrlægerne oplever kontrollen med grisevelfærd som mangelfuld, og den er langt fra i dyrenes tarv.
Det skriver Den Danske Dyrlægeforening i en pressemeddelelse.
Ifølge undersøgelsen er der er en generel opfattelse af manglende ressourcer til at løse kontrolopgaverne samt en række begrænsninger i kontrolsystemet og i embedsdyrlægernes mulighed for at sanktionere, når de oplever overtrædelser af regler om dyrevelfærd, lyder det fra foreningen.
Hensigten med undersøgelsen var at få belyst, hvordan embedsdyrlægerne oplever kontrollen med dyrevelfærd, og hvordan kontrollen finder sted, da en af de helt centrale opgaver for mange dyrlæger ansat i Fødevarestyrelsens veterinærenheder er kontrollen med produktionsdyr og deres egnethed til transport.
Denne kontrol foregår enten direkte fra en husdyrbesætning eller typisk fra de såkaldte eksportsamlesteder, der findes rundt i landet.
Undersøgelsen blev foretaget som en spørgeskemaundersøgelsen som blev suppleret med en fokusgruppeundersøgelse for at få en uddybning af dyrlægernes oplevelser.
Markant stigning i eksporten
Som følge af en markant stigning i eksport af grise er opgavernes omfang steget kraftigt de seneste 10 år.
Kompleksiteten af opgaverne er samtidig forøget, og kravene til kontrollen er endnu større med de øgede dokumentationskrav for dyretransporter, der trådte i kraft 1. januar 2019.
Kontrol bør skærpes
Generelt peger embedsdyrlægerne på, at kontrollen bør skærpes.
Samtidig udtrykker de et behov for mere tid til opgaverne, klarere retningslinjer for kontrol og sanktionering som en forudsætning for, at de kan yde en fagligt tilfredsstillende kontrolindsats.
Desuden anbefaler embedsdyrlægerne en udvidet kontrol, således at den også omfatter pålæsningen af dyrene, flere kontroller på vejene og beføjelser og tid til kontrol af eksportbilerne i forhold til, om for eksempel arealkrav overholdes.
Undersøgelsen viste også et behov for forbedring af embedsdyrlægernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Det er fuldstændig uholdbart, hvis dyrlægerne i deres arbejde for eksempel udsættes for verbale mishagsytringer og direkte trusler.
Den Danske Dyrlægeforening har på baggrund af undersøgelsen rettet henvendelse til Fødevarestyrelsens ledelse med henblik på en snarlig forbedring af forholdene.
Sideløbende med Dyrlægeforeningens undersøgelse har Folketingets statsrevisorer anmodet Rigsrevisionen om at undersøge kontrollen med dyretransporter.
Den Danske Dyrlægeforening ser frem til Rigsrevisionens redegørelse og glæder sig over politikernes fokus på området.
