Efter 18 år med mink: Slutter med skindet på næsen

Om få uger er alle Kurts mink pelset. Efter otte år som driftsleder på Clausholm Gods og ti år med egen farm har han nu besluttet at dreje nøglen om.

Fra november er det slut med at stå op hver morgen, gå over på farmen og fodre de 20.000 mink.

"Jeg er ret sikker på, at skindpriserne og min økonomi næste år bliver lige så ringe som i år. Det er ikke holdbart", siger Kurt Dalby, der lidt endnu er minkavler med 3.000 tæver i Engesvang ved Ikast.

Som tingene har set ud i det seneste år, har det hver eneste dag kostet ham 1.600 kr. op af lommen at passe farmen, der med 3.000 tæver er en lille smule større end en gennemsnitsfarm.

Kurt Dalby har produktionsomkostninger pr. skind på mellem 260 og 270 kr. Det er inkl. renter og afdrag, men uden løn til ham selv.

På årsbasis løber underskuddet op i næsten 600.000 kr. Det skal der både en ualmindelig solid økonomi til at klare og en ualmindelig stor glæde ved at passe mink for at blive ved med.

"Jeg har altid været rigtig glad for at arbejde med mink, men jeg synes risikoen og udsigten til at tabe 600.000 kr. igen næste år er alt for stor", siger Kurt Dalby.

Fryser sine skind ned

Han tror ikke på, at udbuddet af skind falder allerede i 2019, men måske i årene efter. Han tror heller ikke, at efterspørgslen stiger.

"Det er selvfølgelig udelukkende gæt fra min side. Ingen ved præcis, hvordan det går med prisen, udbuddet eller efterspørgslen. Men det er et faktum, at der ligger mange skind fra i år, som ikke er solgt, og at de er med til at presse prisen ned næste år", siger han.

De 20.000 skind, Kurt Dalby pelser i år, fryser han ned hos Kopenhagen Fur i Glostrup. Planen er at vente med at sælge dem, til det forhåbentlig bliver bedre tider, og prisen på minkskind stiger igen.

"Jeg vil ikke forære skindene væk for 218 kr. pr. stk. Jeg kan klare mig uden at sælge dem nu, for jeg har ikke udvidet, siden jeg købte farmen for 10 år siden. Og jeg brugte det pæne overskud i 2015 og de store overskud i 2012 og 2013 til at afdrage på min gæld", siger Kurt Dalby.

"Når jeg stopper, er det efter mange gode år og med skindet på næsen. Jeg kører ikke økonomien til kanten, hvor der er risiko for at vippe ned, for jeg gider ikke have banken til at bestemme", siger han.

Rigtig rød bundlinje

Faktisk er det først i år, at Kurt Dalby har haft det, han kalder for ’rigtig røde tal på bundlinjen’.

"I 2016 var min bundlinje lyserød. Sidste år var der hverken plus eller minus, men med de 218 kr., vi i gennemsnit får for danske skind i år, bliver bundlinjen rigtig rød", siger han.

Farmen i Engesvang bliver ikke sat til salg. Det gør maskinerne fra farmen og pelseriet heller ikke.

"For det første er markedsprisen for både farm og maskiner meget lav lige nu, og jeg vil gerne blive boende her nogle år endnu. For det andet vil jeg slet ikke udelukke, at jeg starter med minkavl igen, hvis priserne retter sig", siger Kurt Dalby.

God alder til at stoppe

Bliver der brug for at sælge farmen og det tilhørende hus, forudser han, at det nok er bedre at pille alle minkhallerne ned og sælge huset uden farm. Ejendommen ligger rigtig godt og fredeligt, og der er kun halvanden km til både skole og idrætsfaciliteter.

Han har også overvejet at beholde for eksempel en tredjedel eller halvdelen af minkene på farmen. På den måde kan han spare lønnen til en medhjælper. Til gengæld vil han være bundet af, at han selv skal på farmen hver dag og stadig stå med risikoen for at lande et underskud næste år.

"Så vil jeg meget hellere kvitte arbejdet på farmen og prøve at komme i gang med noget andet. Jeg er 44 år, og skal jeg prøve noget andet end at arbejde med mink, er det slet ikke et dårligt tidspunkt at gøre det nu", siger han.