Efter 44 år: ASF på Sardinien styrtdykker

Smittetilfældene af afrikansk svinepest på Sardinien er næsten stoppet efter en langvarig bekæmpelsesindsats.

Siden 1978 har myndighederne på den italienske ø Sardinien bekæmpet den frygtede grisesygdom afrikansk svinepest.

Mens smitten i en årrække var udryddet på det europæiske fastland fortsatte smitten med at være på Sardinien. Siden 2015 har de lokale myndigheder imidlertid søsat et nyt bekæmpelsesprojekt, der skulle gøre op med en praksis, hvor fritgående grise har levet side om side med vildsvin og derved i praksis, har det vist sig, at kunne holde smitten i live.

Projektet kører på 9. år, og indsatsen med at bekæmpe smitten ved blandt andet at nedskyde bestanden af illegale fritgående grise ser nu ud til at bære frugt.

Tal fra EU viser, at smitten er faldet fra 131 registrerede tilfælde i 2015 fordelt på tre smittefælde hos tamsvin og 128 tilfælde hos vildsvin til blot ti tilfælde i år fordelt på tre smittetilfælde hos tamsvin og syv hos vildsvin.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle