Efter bange anelser: Nu strutter majsen hos kvægavler på Mors

Majsen blev spået vanskelige vækstbetingelser på grund af sen såning og tørt sommervejr. Men hos Anette Toft Jensen på Mors tegner udbyttet lovende.

Et vådt forår var lige ved at sende såningen af majs til tælling. Og en tør juni og juli gav majsen udfordrende vækstvilkår.

Denne nærmest sort-hvide kombination af vådt og tørt bliver formentlig en udfordring visse stedder, men i Sejerslev på Mors hos Anette Toft Jensen og Søren Lundorf Dalgaard fra Kongevejen I/S står majsen lige nu i hvert fald voldsomt godt.

Det har Anette Toft Jensen dokumenteret med sit kamera og indsendt et foto af den flotte majsmark til Skyd Høsten-konkurrencen.

"Vi var så heldige, at vi først fik sået majsen efter regnen – vi såede den 1. juni. Vi talte godt nok om undervejs, at den kom langsomt, men så pludselig tog den ved", siger hun.

Vækstperioden har været uden kunstig vanding.

"Vi har kun det, der måtte komme fra oven", som Anette Toft Jensen udtrykker det.

Forleden snittede de græs på bedriften, hvor alle afgrøder på marken bruges til grovfoder til bedriftens 150 af racen Dansk Holstein. 

"Nu har jeg ikke set, hvor meget græsset gav, men det så fint ud. Vi var lidt bange for, at det var for tørt, men i stakken så det fornuftigt ud", siger hun.

Med de indsendte billeder deltager Anette Toft Jensen i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Få gode råd til en sikker høst og deltag i vores høstquiz her. Så er du med i lodtrækningen om en DJI Mavic Air 2 Drone til en værdi af 7.990 kroner.

Faktaboks

Skyd høsten 2021 - Sådan gør du

Skyd Høsten Bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd Høsten-lagkage, værdi ca 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Sonos Move trådløs højtaler til en værdi af ca. 3.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.567,50 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Alle 13 afgrøder er indsendt og vinderne har modtaget et SuperGavekort til på 800 kr.

Skyd Bedste Video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple iPhone 12 Pro 128GB til værdi af ca. 8.900 kr.   
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

 

Betingelser for at deltage:

I alle konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra 2021.

Udvalgte billeder og videoer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen.

Alle præmier udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige

Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i konkurrencen dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige. LandbrugsAvisen forbeholder sig ret til at anvende indsendte billeder og tekst vederlagsfrit i LandbrugsMediernes trykte og elektroniske medier. Fotos og tekster må ikke fremstå stødende, indeholde klare reklamebudskaber eller krænke ophavsrettigheder. De fulde konkurrencebetingelser kan læses på hjemmesiden.

Emneord

Skyd høsten 2021

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle