Der er nu penge på vej til den forskningsgruppe støttet af branchen, der vil undersøge årsagerne til de mange knoglebrud hos høner, og hvordan man kan løse det.
Alle gode gange fire.
Sådan fristes man til at tænke, nu hvor der er penge på vej til forskning i de mange knoglebrud, som æglæggende høner får, fordi de skal presse for mange og for store æg ud.
I fire år har ægsektionen hos L&F, Danske Æg, i samarbejde med Københavns Universitet nemlig søgt om støtte hos GUDP, Grønt Udviklings- og Demonstrationsprograms, og tre gange er der kommet afslag tilbage.
Men nu er fjerde gang blevet lykkens gang, og i 2022 er der bevilget 7,9 millioner kroner til undersøgelsen.
Det fremgår af GUDP's hjemmeside og et svar fra minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Pengene skal bruges til at undersøge årsagen til og mulige løsninger på de meget omtalte brystbenbrud hos hønerne i den danske ægproduktion.
- Vi har vidst det et stykke tid, men vi fik endeligt tilsagn tirsdag, siger Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef for Danske Æg.
Det gik den danske presse rundt, da en nyhed fra Københavns Universitet viste, at 85 procent af alle danske æglæggende høner får brud på brystbenet, når de lægger æg.
Det gælder både skrabe-, bur-, økologiske- og frilandshøner.
Ida Thøfner, der er adjunk hos Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet og ansvarlig for projektet er glad for, at der snart kommer penge til projektet.
- Jeg er simpelthen så glad for, at vi nu kan komme videre med at undersøge de her risikofaktorer. Vi håber på at kunne ende ud med at lave nogle afprøvede og valide anbefalinger til producenterne om, hvad de kan gøre for at minimere den her forekomst (af brud red.), siger Ida Thøfner.
Vil kigge på udskudt æglægning
Projektet skal se på, hvordan man kan hæve velfærden i hønseproduktionen ved at minimere antallet af de smertefulde brud, uden at at det giver dårligere produktionsøkonomi.
Af projektansøgningen, som Landbrugsavisen har set, fremgår det, at man blandt andet kan kigge på udskudt æglægning - altså at hønerne er ældre før de begynder at lægge æg - kan afhjælpe mængden af brystbensbrud. Alternativ kan man ændre i lys-, foder eller andre forhold i produktionen eller kigge på helt andre hønseracer.
Håbet er, at man kan ende ud med en række konkrete råd og vejledninger til de danske og potentielt europæiske ægproducenter.
- Det bliver rigtig spændende, og jeg tror bestemt, at vi kan finde ud af noget – men det ved man jo ikke, før man har prøvet det. Vi skal undersøge det, fordi vi jo ikke bare kan gå ud og anbefale en række tiltag som at øge alderen ved æglægning, da der er en risiko for at få induceret uønskede velfærdsændringer, og det skal vi gerne undgå, siger Ida Thøfner.
Frygten er, at man kan øge andelen af fjerpilning og kannibalisme blandt dyrene ved at anbefale de forkerte uprøvede tiltag.
Fire forsøg skulle der til
Jørgen Nyberg Larsen formoder, at Danske Æg og Københavns Universitet er blevet bedre "til at skrive ansøgninger", siden der skulle forsøg til i både 2019, 2020, 2021 og 2022, før der blev givet penge til projektet.
Jørgen Nyberg Larsen fortæller dog også, at man har været nødt til at ændre lidt i projektbeskrivelsen.
- Det kan også være, de har stukket fingrene i jorden rent politisk inde hos landbrugsstyrelsen, siger Jørgen Nyberg Larsen.
At der tre gange er givet afslag fremgår også af en opgørelse fra Landbrugsstyrelsen.
I efteråret lød fra bestyrelsen bag uddelingerne fra GUDP, at der var givet afslag fordi ansøgningen "ikke lever op til de tildelingskriterier, der skal gives tilsagn efter" uden at uddybe det yderligere.
Det fik sektorchef for Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen til at skrive et ærgerligt brev til landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn (S).
Miniseren kvitterede da med en opfordring til at søge igen i 2022.
Opdateret med citater fra Ida Thøfner klokken 15:45.
