Efter fire ugers stilstand: Danske smågrise i lille stigning

Den beregnede notering for danske smågrise stiger med ni kroner til næste uge.

Den beregnede smågrisenotering er fortsat i front, når man ser på de danske smågrisepriser, og for næste uge bliver den føring kun større.

Efter fire ugers stilstand stiger den beregnede notering nemlig med ni kroner.

Noteringen hæves dermed fra 410 kroner til 419 kroner for en 30 kilos gris i uge 31.

Dermed er smågriseprisen fulgt i hælene på Danish Crowns slgtegrisepris, der torsdag steg med 20 øre.

Det er den højeste notering, som smågriseproducenterne har kunne hive hjem i over et år. Dog er produktionsudgifterne til både el og foder også fulgt med op, og det udfordrer indtjeningen. 

Begge puljenoteringer fra henholdsvis fra SPF og Porc-Ex ligger fortsat stille på 340 kroner.

SPF-noteringen har holdt sig på et leje omkring 330-340 kroner i 11 uger, mens Porc-Ex noteringen i samme periode først er steget støt fra 270 til 360 kroner for de seneste uger at være faldet lidt.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle