Efter flere nordjyske udbrud: Fødevarestyrelsen gør corona anmelderpligtig

Efter de to konstaterede tilfælde af corona i mink i nordjyske besætninger har Fødevarestyrelsen nu besluttet at gøre corona-infektioner i besætninger for anmeldepligtige.

Fundet af corona-virus i to nordjyske mink besætninger og en hund har nu fået Fødevarestyrelsen til at gøre infektion med SARS-CoV-2 (corona) anmeldepligtig.

Dermed har corona skrevet sig ind på listen over sygdomme, som skal anmeldes, sammen med blandt andet mund- og klovesyge, afrikansk svinepest og rabies og fugleinfluenza.

Det skriver styrelsen i en meddelelse. Her fremgår det, at avlere har pligt til at anmelde det allerede ved mistanke om infektion med corona hos mink og ildere, mens infektioner hos andre dyrearter først er anmeldepligtig ved konstatering.

Det betyder, at hvis en pelsdyravler eller kæledyrsejer får mistanke om corona i sine mink, ildere eller fritter, så skal denne tilkalde en dyrlæge med det samme - og dyrlægen skal straks kontakte Fødevarestyrelsen ved mistanke. Sker det ikke, er der bødestraf.

Nye forholdsregler

SSI, Statens Serum Institut, har udarbejdet en række forholdsregler for ansatte i pelsdyrsproduktioner.

Blandt andet skal adgangen til besætningen begrænses, og også redskaber, som mobiltelefoner, der også bruges i fritiden, skal begrænses og rengøres ofte - ligesom kontaktpunkter som stikkontakter og dørhåndtag skal det. Derudover gælder de gældende forholdsregler selvfølgelig også stadig med god afstand, host og nys i ærmet og hyppig rengøring. Man kan læse de opdaterede retningslinjer her og her.

For personer konstaterte smittet gælder også, at de ikke må komme i stalden.

Vigtigt at bemærke er også, at besætningsejeren i en mistænkt besætning nu har pligt til at underrette alle, der kommer i kontakt med pelsdyrholdet, herunder destruktionsanstalt, pelsningscentral, fodercentral, konsulent, dyrlæge m.fl., om, at pelsdyrholdet er mistænkt for at være smittet med corona.

Emneord

coronavirus mink

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle