Efter hård kritik: Kontrol med minivådområder ændres

Efter massiv kritik af kontrol med minivådområder, gør fødevareminister Mogens Jensen (S) nu kontrol mere smidig.

Særligt én ting har stået i vejen for etableringen af minivådområderne, der skal være med til at reducere kvælstof i landbruget.

Og det er Landbrugsstyrelsens kontrol med minivådområderne, der er blevet kritiseret for at være for rigid.

Det har nemlig vist sig med de første færdige anlæg, at de ikke har svaret fuldstændig til det, der er blevet ansøgt om, fordi f.eks. regn har påvirket anlægget. Men det ændrer sig nu, lyder det fra Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.
 
"Vi skal sikre, at minivådområder har en miljøeffekt, men landmænd skal ikke være bange for ikke at få deres penge, når de leverer et vigtigt arbejde for at nå de mål, som vi har sat politisk. Derfor gør jeg kontrollen mere fleksibel – uden at det går ud over effekten", siger fødevareminister Mogens Jensen i pressemeddelelsen. 

vil berolige landmænd

Den nye kontrol kommer efter, at de fire første klarmeldte minivådområder fra 2018-ordningen alle stod til at dumpe efter Landbrugsstyrelsens kontrol. Det betød, at landmændene bag kunne miste 100 pct. af støtten til anlægsudgiften. 

Da den historie kom ud, spredte frygten sig blandt andre landmænd, fordi risikoen for at få dumpet sit anlæg var så høj.

Ministeren forsøger nu at give de landmænd noget tryghed ved give plads til en vis fejlmargin og sikre, at man ikke mister hele tilskuddet, men istedet graduerer en evt. sanktion.

"Der skal være fornuft i de regler, som vi stiller op. Et minivådområde kan godt opsamle en masse kvælstof, selvom man f.eks. ikke kan gå hele vejen rundt om det. Med de nye tiltag bliver det vigtigste, at området har en miljøeffekt. Vi er afhængige af, at landmændene vil anlægge minivådområder. Jeg håber, at de nye tiltag kan berolige landmænd og få dem til at ansøge, når vi åbner for en ny runde i foråret", siger Mogens Jensen.

stadig kun ét skud i bøssen

Et andet kritikpunkt har været, at Landbrugsstyrelsen kun laver én kontrol med minivådområderne, hvorefter det er umuligt at få lov at rette op på et evt. kasseret minivådområde.

Denne praksis fortsætter som udgangspunkt, selvom kontrollen bliver smidigere, lyder det fra ministeriet.
 
Den nye kontrol gælder fra 2020, men principperne kommer også til at gælde for de minivådområder fra 2018 og 2019, der endnu ikke er kontrolleret.  

De fire førnævnte minivådområder har alle undtagelsesvis fået mulighed for at få en ny kontrol pga. mangelfuldt udstyr hos Landbrugsstyrelsen.

Siden er to af dem blevet genkontrolleret og endeligt godkendt. De resterende to er der endnu ikke taget stilling til.

Faktaboks

Fakta: Her er de tre nye tiltag

  • Der indføres en usikkerhedsmargin på de dybdemålinger, som minivådområdet skal overholde. Usikkerhed på kontrollens måleudstyr skal ikke ligge ansøgerne til last.
  • Der arbejdes på, at landmænd selv kan indsende målinger og fotodokumentation for minivådområdets dimensioner før, der ledes vand ind i anlægget. Landbrugsstyrelsen laver ud fra de indsendte data en administrativ kontrol af anlægget, som følges op af en fysisk afsyning, hvis primære formål er at konstatere, at anlægget er etableret og vurderes at stemme overens med den indsendte dokumentation.
  • Der arbejdes på at indføre en gradueret sanktionering, så en landmænd ved ikke-væsentlige fejl ikke mister hele tilskuddet, men blot får et nedslag. Væsentlige fejl, hvor minivådområdet ikke giver den nødvendige miljøeffekt, medfører fortsat fuldt bortfald.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle