Efter at have kørt korn i 10 år fik Caroline endelig traktorkørekortet: "Jeg skulle bare have det kort"

Det var en glædens dag, da 16-årige Caroline Lyng Hansen kunne få lov at være rigtigt med til høsten.

Timingen kunne næsten ikke være mere perfekt.

Tirsdag i sidste uge bestod 16-årige Caroline Lyng Hansen køreprøven og fik sit traktorkørekort.

I weekenden tog hendes far, der ejer og driver bedriften Skovgård i Himmerland, hul på vinterbyghøsten med sin John Deere Hillmaster 2264.

Og dermed kunne Caroline for første gang, siden hun for 10 år siden kørte sit første læs korn fra, selv fragte John Deere-traktoren med vogn helt hen til vægten på foderstoffen.

Interesse for maskiner

"Jeg har kørt korn fra, siden jeg var lille - men jeg har ikke fået lov til at køre på vejen. Jeg har bare fået at vide, at jeg må vente lidt. Så jeg skulle bare have det kort. Endelig skete det", siger Caroline Lyng Hansen i telefonen fra traktor-cockpittet.

Hendes far driver og ejer bedriften, der har 130 hektar land, og hvor han årligt feder 260.000 3-kgs kyllinger.

"Hun har diesel i blodet, den pige", lyder fra Claus Hansen.

"Caroline har altid haft interessen for maskinerne - om det er minigraver, bobcat eller traktor. Hun har et eller andet gen, der driver hende i den retning", siger han.


Privatfoto

Kørte mejetærsker sidste år

Caroline Hansen var seks år, da hun første gang fik tjansen med at køre korn fra mejetærskeren.

"Jeg har altid kørt fra. Mens andre vokser op med en årlig ferie på Gran Canaria, er jeg vokset op med at køre korn fra hver sommer", siger hun.

Og i løbet af årene har det knebet med tålmodigheden, fortæller Claus Hansen.

"For tre år siden begyndte hun at kede sig, fordi hun kun måtte køre på markerne. Da begyndte vi at øve med mejetærskeren", fortæller Claus Hansen.

Sidste år fik Caroline lov til at styre mejetærskeren selv.

"Sidste år hoppede min far af, og så kørte jeg alene",  siger Caroline Lyng Hansen, der de næste uger hjælper til med høsten, men som til august skal begynde på Skjern Efterskole.

Seks ton pr. hektar

Høsten af vinterbyggen er i øvrigt gået fint. I alt 12 hektar byg skulle erobres.

"Det var nu, det skulle tages, inden det brændte helt af. Udbyttet lå på omkring seks ton pr hektar - det kunne godt have brugt mere vand, og sen frost gjorde, at det var længe om at komme i gang", siger han.

Vinterbyggen sælges videre, mens Claus Hansens hvede og tricitale bruges på kyllingefarmen til foder. Derudover har han også havre, vårbyg og kartofler.

Her ses Caroline Lyng Hansen på sin første tur med læs til foderstoffen.

 

Med de indsendte billeder deltager Claus Hansen i konkurrencen 'Skyd Høsten Bedst'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Få gode råd til en sikker høst og deltag i vores høstquiz her. Så er du med i lodtrækningen om en DJI Mavic Air 2 Drone til en værdi af 7.990 kroner.

Faktaboks

SKYD HØSTEN 2021 - SÅDAN GØR DU

Skyd Høsten Bedst:

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

  • 1. præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 700 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Sonos Move bluetooth-højtaler til en værdi af ca. 3.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.567,50 kr.

Skyd Høsten Først:

Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift på 800 kr.

Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner. 

Skyd Bedste Video:

Skyd bedste høstvideo og vind en Apple iPhone 12 Pro 128GB til værdi af ca. 8.900 kr.   

Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Betingelser for at deltage:

I alle konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra 2021.

Udvalgte billeder og videoer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen.

Alle præmier udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige.

Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i konkurrencen dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige. LandbrugsAvisen forbeholder sig ret til at anvende indsendte billeder og tekst vederlagsfrit i LandbrugsMediernes trykte og elektroniske medier. Fotos og tekster må ikke fremstå stødende, indeholde klare reklamebudskaber eller krænke ophavsrettigheder. De fulde konkurrencebetingelser kan læses på hjemmesiden. 

    Emneord

    Skyd høsten 2021 , Top2

    Forsiden lige nu

    Seneste videoer

    Se alle