Landbruget har fået massiv kritik for kun at have reduceret kvælstofudledningen med 12 ton - men der er projekter for over 20 gange den mængde på vej, lyder det fra vand- og naturpolitisk chef.
Der var hug til landbruget i weekenden, da avisen Berlingske på forsiden kunne skrive, at "tal viser, at reduktionen af kvælstof efter Landbrugspakken er sket i "latterligt" lille grad".
Her henviser avisen til et ministersvar givet til Ida Auken (RV), hvor det bliver oplyst, at der ved slutningen af 2018 er realiseret kvælstofreducerende projekter, der sammenlagt giver en reduktion på 12 ton, siden Landbrugspakken blev vedtaget i 2016.
Det tal er dog ikke helt dækkende for landbrugets insats på området, mener vand- og naturpolitisk chef hos Landbrug & Fødevarer Anders Panum Jensen.
"Ministeriet opgør normalt det her i, hvor mange projekter der er givet tilsagn til - det vil sige projekter, der er godkendt og på vej, hvor man mangler anlægsarbejdet eller lignende. Ida Auken spørger her efter realiserede projekter", siger han.
minivådområder er først ved at starte op
Ifølge samme svar, som blev givet til Ida Auken, oplyser miljø- og fødevareministeriet, at der er givet tilsagn om reducerende projekter for 293 ton kvælstof.
Det er stadig bare 12 procent af den lovede reduktion inden 2021, og især minivådområderne bidrager indtil videre meget lidt i regnskabet.
"Men det er også en ordning, der først lige er blevet åbnet i 2018, hvor der har været store uklarheder omkring f.eks. skat, naturrestriktioner osv.", siger Anders Panum Jensen og fortsætter:
"De ting er der kommet styr på nu, og så vidt jeg ved, ligger der lige nu 400 projekter i pipeline, så der kommer masser af tilslutning, når der bliver åbnet for ansøgninger i marts".
Dertil kommer, at vådområdeprojekt tager 3-5 år at få i drift og generelt er en tung proces.
"Vi har presset på for at komme i gang noget før, men det er ikke lykkedes", siger Anders Panum Jensen.
Mangler penge
Men selvom der er masser af projekter på trapperne, kan det blive svært at levere for landbruget. I weekenden kunne LandbrugsAvisen skrive, at Miljø- og Fødevareministeriet for 2019 har afsat 115 mio. kr.
Det svarer til 175 hektar minivådområder eller 200-250 minivådområder i alt. I 2020 er der afsat et tilsvarende beløb. Hvis det lykkes at få etableret disse, vil der stadig skulle etableres 1.500-2.500 minivådområder i 2021.
Og hvis minivådområder ikke bliver meget billigere eller mere effektive, skal politikerne afsætte omtrent 500-750 mio. kr. til at etablere dem.
Meget sludder
L&F-formand Martin Merrild giver ikke meget for kritikken og langer i et brev stilet til Berlingske ud efter avisens research og artikler.
"Man skal høre meget sludder om kvælstof i disse dage, og det har været interessent at se, hvor mange medier og interessenter, der ukritisk dribler videre med Berlingskes historie uden at føle synderligt behov for at lave egen research. Derfor er det også meget af det samme sludder, vi løber ind i", lyder det i en skriftlig kommentar fra formanden, der fortsætter:
"Lad os starte med at gøre helt klart: At pege på landmændene - og forsøge at skabe en fortælling om, at vi ikke vil tage ansvar - er simpelthen ikke i orden".
Faktaboks
Fakta: Forvirring om tallet '12'
I forbindelse med kritikken om landbrugets kvælstofreduktion, er der opstået forvirring om tallet 12, da der både tales om 12 tons og 12 procent kvælstofreduktion.
De 12 ton dækker over, hvor mange ton kvælstofreduktion, som er blevet realiseret - det vil sige projekter, som er i drift.
Derimod dækker de 12 procent (svarende til 293 ton) af opfyldelsen over projekter, som der er blevet givet tilsagn til - det vil sige projekter, der er på vej.
