Efter it-kaos: L&F-direktør med kæk kommentar til minister

It-problemer har gjort livet sur for de landmænd, der gerne har villet ansøge om at lave minivådområder. L&F-direktør sender stikpille til ministeren i sagen.

Direktør i Landbrug & Fødevarer svarer nu kækt igen på miljø- og fødevareministerens omstridte udtalelser, om at han råbte højt og bandede, da Berlingske fremlagde tallene for den kollektive indsats efter Landbrugspakken.

For da direktør Morten Høyer blev gjort opmærksom på de mange it-problemer i Landbrugsstyrelsens ansøgningssystem - problemer, der gjorde, at det en overgang slet ikke var muligt at indsende en ansøgning - kom han med en slet skjult hentydning til ministerens reaktion.

"Jeg vil sige, at jeg råbte relativt højt, da jeg hørte om it-problemerne – og det var med en masse bandeord", siger Morten Høyer fredag til Effektivt Landbrug

Udtalelsen kan tolkes som en direkte reference til, da minister Jakob Ellemann-Jensen (V) til Berlingske kom med en nærmest identisk udtalelse.

En udtalelse, der faldt store dele af landbruget for brystet.

Til landbrugsavisen.dk har ministeren tidligere i en skriftlig kommentar revset Landbrugsstyrelsen for problemerne, der har betydet, at deadline for ansøgninger helt måtte udskydes:

"Det er stærkt utilfredsstillende. Landbrugsstyrelsen har fået en klar besked om, at sagen har topprioritet, og at it-problemerne skal løses så hurtigt som overhovedet muligt".

Emneord

politik

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle