Efter kaotisk BNBO-forløb: V-ordfører er "utrolig glad" for ny plan

Tirsdag eftermiddag præsenterede regeringen sin plan for, hvordan man når i mål med beskyttelsen af drikkevandet i de boringsnære beskyttelsesområder, også kendt som BNBO

Helt tilbage i januar 2019 blev et bredt flertal i Folketinget enige om, at det skal være slut med at bruge pesticider i de områder. Siden fulgte en tre år lang proces, hvor kommunerne skulle vurdere risikoen i de enkelte boringsnære beskyttelsesområder for, at pesticider kunne trænge ned til grundvandet. Sideløbende skulle kommuner og lodsejere forsøge at finde hinanden i frivillige aftaler.

De frivillige aftaler nåede man langt fra i mål med, og derfor lyder det i regeringens nye BNBO-plan, at den i næste Folketingssamling, der begynder i oktober vil fremsætte et lovforslag, der forpligter kommunerne til at lave forbud. 

Lovforslaget ”kan” træde i kraft i midten af 2024, lyder det.

I praksis betyder det, at regeringen har lyttet til de stemmer, der har ønsket, at få processen forlænget for at at indgå frivillige aftaler. 

Glad for aftale

Regeringspartiets Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen, er glad for aftalen, som blev drøftet tirsdag på et møde mellem partier i Folketinget og miljøminister Magnus Heunicke (S).

- Jeg er utrolig glad for, at vi har lavet en aftale og en køreplan for BNBO. Nu kan man få indgået flere frivillige aftaler mellem lodsejer og kommune, og vi håber, at så mange som muligt indgår dem, så tingene kan falde på plads, siger han.

Han fortæller, at det kommende lovforslag vil sikre, at man når helt i mål. Stadigvæk hedder det, at det vil ske med fuld kompensation til lodsejerne.

- Det er en god afbalanceret aftale, som er med til at sikre rent drikkevand, miljø og landbrug går hånd i hånd, siger Erling Bonnesen.

Hvad siger du til dem, der mener, at der slet ikke er fagligt belæg for at indføre det her forbud?

- Det er klar, at vi er helt med på, at der er en stor diskussion om det her, men vi skal også tage bestik af det politiske landskab. Planen for BNBO er afbalanceret, fornuftig og det kan vi stå på mål for. Det er en god måde at gøre det på, siger Erling Bonnesen, der mener, at aftalen er afbalanceret, da lodsejerne er sikret fuld kompensation for indgrebet

Hvorfor skal man overhovedet indgå en frivillig aftale nu, når der alligevel kommer et indgreb i 2024, hvor man også er sikret fuld kompensation?

- Det skal man, for når man som lodsejer og kommune går ind i dialog, så har man mulighed for at påvirke det inden for de rammer, som der ligger, og indgå individuelle aftaler. Det er fordelen, men det kræver at både kommuner og lodsejere er villige til dialog, men det er også vores indtryk, at den villighed er der, siger Erling Bonnesen.

Masser af problemer

I løbet af de seneste år under den såkaldte BNBO-proces har der været mange historier fremme, der har understreget de vanskeligheder, der har været undervejs.

Her kan nævnes, at nogle steder har det taget utroligt lang tid for kommunerne at risikovurdere de BNBO, som de har deres kommuner. Det har medført kritik fra miljøministeren.

Der har også været historier fremme om, at der langt fra har været enighed mellem lodsejere og kommuner for niveauet af erstatningens størrelse for de sprøjtefrie arealer, og lodsejere har afvist de aftaler, de er tilbudt

Nogle landmænd har selv aktivt efterlyst overhovedet at få et udspil til en frivillig aftale. En KL-direktør kom i januar 2022 til at sige, at kommunerne havde kastet håndklædet i ringen, og helt givet op, når det kom til de frivillige aftaler, men det blev hurgtigt tilbagevist igen.

Læg dertil, at  foreninger som Bæredygtigt Landbrug og Foreningen for Grundvandsbeskyttelse aktivt har advaret landmænd om at indgå frivillige aftaler. Sidstnævnte forening har sågar stævnet staten for indgrebet.

Spørger man Erling Bonnesen, hvem han mener bærer ansvaret for, at man ikke kom i nærheden af at komme i mål med det, som man aftalte i januar 2019, så lyder det:

- Der har været noget modstand nogle steder med at nå hinanden, og jeg vil ikke komme nærmere ind på, hvem der bærer skylden for, at vi ikke er nået længere. Vi har nået cirka 10 procent i mål nu, og vi ved, at der er potentiale for at nå endnu længere. Så nu håber vi på, at der de næste måneder bliver lavet rigtig mange frivillige aftaler, siger Erling Bonnesen.

Glade organisationer

Hos Landbrug & Fødevarer lød det tirsdag i en pressemeddelelse, at det er meget positivt, at regeringen har lyttet til parterne i form af vandværker og landbruget, og nu giver kommunerne pligt til at handle i form af påbud til lodsejerne, hvilket så kommer til at ske mod erstatning. 

- Vi har set i arbejdet med BNBO’erne de seneste år, at nogle kommuner desværre har været en flaskehals. Derfor er processen mange steder ikke kommet i mål, sagde Thor Gunnar Kofoed tirsdag.

Fra vandværkerens branhceorganisation, Danva, der har de største kommunaltejede  andforsyningsselskaber, som medlemmer, glæder man sig også, men frygter også, at økonomien kan komme til at give problemer nogle steder.

- Jeg er sikker på, at denne løsning, som vandesektoren sammen med landbruget har spillet ind for at få fremdrift, og som nu er vedtaget, kommer til at få os i mål med BNBO’erne. Vi må bare håbe, at det ikke ender i klagesager, der skal håndteres af taksationskommissionen, siger direktør i Danva, Carl-Emil Larsen i en pressemeddelelse.

Hos Danmarks Naturfredningsforening er der også tilfredshed, selvom man bemærker, at man gerne havde set forbuddet komme hurtigere.

-  Det er så vigtigt, at vi endelig tager hul på den nødvendige beskyttelse af vores drikkevand. Det er positivt, at der nu bliver opstillet en klar slutdato for, hvornår beskyttelsen rundt om vores drikkevandsboringer skal være i mål, siger DN-præsident Maria Reumert Gjerding i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Vi havde gerne set, at den slutdato var meget før, da det ifølge den politiske aftale (fra januar 2019, red.) skulle have været på plads 1. januar i år, men nu kommer forbuddet så halvandet år senere, siger Maria Reumert Gjerding.