Efter måneder med fald: Nu stiger kalvekødet

Leverandører til Dansk Kalv kan se frem til en noteringsforøgelse.

Selvom konkurrencen om at sikre okse- og kalvekød til de danske og europæiske forbrugere er hård, er der plads til at løfte noteringen.

Det er meldingen fra Danish Crown Beef i sit ugenyt, hvor leverandørerne til Dansk Kalv konceptet kan glæde sig over et løft på 25 øre per kilo. En godkendt Dansk Kalv med slagteform tre og 210 kilo krogvægt vil således nu blive afregnet med 32,95 kroner per kilo inklusiv ejersatser.

Om den generelle situation for afsætning meddeler Danish Crown Beef, at priserne er under pres fra flere steder og på europæisk plan har andre aktører bebudet lavere priser for at sikre afsætningen i den kommende tid.

Ifølge salgsdirektør Henning Sønnichsen ser pristoppen ud til at være nået for nu.

På hjemmemarkedet er der især interesse for grillprodukter samt leverancer er kød til påskedagene.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle