Efter måneders træden vande: Danske landmænd leverer mere mælk

Den danske indvejning steg én procent i juli.

Juli bød på det, som har kendetegnet dansk mælkeproduktion i flere år: Hele tiden at producere lidt mere mælk.

Nye tal fra EuropaKommisionen viser, at den danske indvejning steg én procent i juli svarende til en øget leverance på 5.000 tons i forhold til juli sidste år. Månedens indvejning nærmer sig indvejningen i juli 2018.

Året har ellers ikke budt på ekstra mælk til mejerierne i Danmark. Februar er eneste måned med en højere leverance end året før, men det skyldes udelukkende den 29. dag i måneden.

Med lidt ekstra mælk i februar og juli ligger de første syv måneders indvejning cirka 0,5 procent over indvejningen i samme periode sidste år.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle