Efter ny stigning: Dansk svinenotering konsoliderer førsteplads

Nyt noteringshop løfter afregningen for danske slagtesvin langt over europæiske konkurrenter.

Tidligere på året kunne danske svineproducenter med misundelse kigge på de noteringer, som deres tyske, men i særdeleshed spanske kollegaer fik for deres slagtesvin.

Med de seneste ugers udvikling, hvor Danish Crown har leveret den ene noteringsstigning efter den anden, så er situationen vendt på hovedet.

Nu er det de danske slagtesvineproducenter, der kan glæde sig over at få den bedste afregning.

I denne uge er noteringen i Danmark i en opgørelse fra tyske ISN, som Danske Svineproducenter har gennemgået, klart i spidsen blande de fem største svineproducerende lande i Europa med 1,95 euro pr. kg.

Efter Danmark følger Frankrig og Spanien.

Frankrig har oplevet et fald på 0,003 euro til 1,883 euro pr. kg i uge 46, mens Spanien har status quo med 1,879 euro pr. kg.

Tyskland indtager igen fjerdepladsen. Tyske slagtesvineproducenter kan efterhånden noteringen i søvne, idet den gennem rigtig mange uger har været på 1,796 euro pr. kg.

Sidstepladsen indtages igen af Holland med en notering på 1,773 euro pr. kg. Det er samme notering som ugen før.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle