Hos SF kræver man, at nye kvælstoftal skal føre til, at der her og nu bliver skruet op for målrettet regulering, hvilket er lig med flere efterafgrøder, og indført afgift på dyrkning af lavbundsjord. Hos Liberal Alliance forholder man sig stærkt tvivlende over for, at ”mere af det samme” har en effekt på vandmiljøet.
Trods massiv politisk fokus de seneste mange år, så går det hverken den ene eller den anden vej for kvælstofudledningen, når man kigger på de tørre tal fra Aarhus Universitet.
I 2021, som er det seneste år, som man har tal fra, der blev der – når man har korrigeret for nedbør - udledt 55.000 tons kvælstof fra land til kystvandene. Det er stort set på niveau med udledningerne siden 2009, hvor der i gennemsnit er udledt 54.500 tons kvælstof pr. år. Målet i vandplanerne hedder en årlig kvælstofudledning på 38.400 tons.
Som så mange gange før, så fører de seneste kvælstoftal til, at den siddende regering bliver kaldt i samråd. Denne gang er det SF, der ovenpå kvælstoftallene har indkaldt miljøminister Magnus Heunicke (S) og fødevareminister Jacob Jensen (V) i samråd om sagen.
- Landbruget er ikke på rette kurs og tonsvis af kvælstof ryger ud i vandmiljøet. Der skal mere politisk handling til, skrev SF’s politiske ordfører, Signe Munk på Twitter mandag formiddag, da hun bekendtgjorde, at de to ministre er kaldt i samråd.
Vil ikke kommentere
Signe Munk afviser tirsdag at kommentere de nye kvælstoftal over for LandbrugsAvisen, men henviser i stedet til en kommentar, som hun har givet til Altinget. Her lyder det, at hun ikke tror på, at kvælstofreduktionerne kan findes via kollektive virkemidler, som kan være minivådområder og vådområder, og som der i Landbrugsaftalen fra 2021, bliver lagt stor vægt på.
I stedet for at vente på det genbesøg i Landbrugsaftalen, som skal finde sted senest i 2024, hvor det endeligt politisk skal vedtages, hvad der skal gøres, så man løser problemerne i vandmiljøet, så vil SF her og nu have regeringen til at ”lægge mere vægt” på den målrettede regulering, og sætte afgift på dyrkning af lavbundsjord. Til Altinget siger hun ikke noget om, hvad SF mere konkret mener med de forslag.
Målrettet regulering
Siden 2020 har danske landmænd skulle udlægge over 370.000 hektar med målrettede efterafgrøder for nedbringe udledningen af kvælstof. Efterafgrøder, der kommer oveni andre typer af efterafgrøder, såsom de pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder
Målrettet regulering er dog lig med efterafgrøder. Formålet med målrettet regulering er nemlig, at sikre kvælstofreduktioner via efterafgrøder i de oplande, hvor der er vurderet at være størst behov. Det kan dog også ske ved for eksempel at reducere gødningskvoten eller bruge præcisionslandbrug.
- I SF er vi klar til at lægge mere vægt på den målrettede regulering. Vi vil gerne sætte afgift på dyrkning af lavbundsjord, der giver et klart incitament til at stoppe dyrkningen. Så vi er klar til at tage mere håndfaste værktøjer i brug, siger Signe Munk til Altinget.
En afgift på dyrkning af lavbundsjord har også tidligere været foreslået af Enhedslisten.
Ikke mere af det samme
Går man til den oppostionen på den anden side af regeringen hos Liberal Alliance så deler man dog langt fra SF’s ønske om at skrue op for den målrettede regulering her og nu, og dermed pålægge landbruget at udlægge endnu flere efterafgrøder. Det fortæller partiets landbrugsordfører Carsten Bach.
- Vi har igennem ret mange år efterhånden set, at den her stærke regulering af landbruget, som vi har haft, den ikke rigtig udmønter sig i synligt forbedrede tal i forhold til kvælstofudvaskningen. Så jeg tror, at vi er nødt til at hæve blikket, og så se lidt mere bredt på, hvilke faktorer, det er, der skal i spil, så vi kan nå ned på de måltal, som vi har sat os i Landbrugsaftalen. Jeg tror ikke, at der er nogen grund til, at vi bliver ved med at gøre mere af samme skuffe, siger han.
Han fortæller, at kan nogle fremskaffe dokumentation for, at virkemidlerne i den målrettede regulering er det, som kan sørge for, man løser udfordringerne med vandmiljøet, så er Liberal Alliance klar til at kigge på det.
- Men jeg tror, at det i virkeligheden er nogle helt andre, og mere overordnede virkemidler, der skal til. Jeg synes, at der mangler en drøftelse af, om der ikke er behov for at tænke lidt nyt. Vi har brug for inspiration udefra, siger Carsten Bach.
Tiden ikke inde til samråd
Der er alene siden 2015 afholdt et to-cifret antal samråd, der har handlet direkte eller indirekte om kvælstofudledningen, og hvad skiftende ministre og regeringer har tænkt sig at gøre for at nå i mål.
Liberal Alliances landbrugsordfører Carsten Bach har i seneste folketingsperiode været ude af Folketinget, inden han i november sidste år blev genvalgt. Da han sad i Folketinget i perioden i mellem 2015-2019, rasede debatten om kvælstofudledningerne også. Det var dengang efter, at man i 2015 lavede den såkaldte fødevare- og landbrugspakke, hvor de reducerede gødningsnormer blev sløjfet, og hvor den målrettede regulering blev indført.
- Ja, vi lavede jo stort set ikke andet end at gå i samråd om kvælstofudledningerne dengang.
- Og jeg mener heller ikke, at det vi har behov for nu er en hel masse samråd à la dem, vi havde i 2015-2019. Det som vi har behov for, det er en regering, der rent faktisk har et flertal nu, som gerne vil gøre noget anderledes på det her område, siger Carsten Bach.
Ikke tilfredsstillende
Miljøminister Magnus Heunicke har over for flere medier, blandt andet Information, kommenteret de seneste kvælstoftal med samme skriftlige svar.
- De nye tal viser, at der stadig ligger en stor opgave forude. Målet om, at dansk vandmiljø skal i god økologisk tilstand igen, opnår vi ikke uden handling, og årets tal viser, at udviklingen ikke er tilfredsstillende, lyder det fra miljøministeren.
Der er endnu ikke sat dato for det næste kvælstofsamråd på Christiansborg.
