Efter skæld ud til Coop: Økosalget og medlemstallet er skudt i vejret

Økosalget i Coop er steget langt mere i oktober, end det steg i september.

I de første 11 dage af Øktober-kampagnen er økosalget 24 procent højere end samme måned sidste år. Til sammenligning var økosalget i september 11 procent højere end sidste år.

Det skriver Fødevarewatch.

Peter Mose, der er kommunikationskonsulent, mener, at landbrugets kritik har været med til at give kampagnen succes.

"I den konkrete sag er der nok en udbredt enighed om, at Coop er gået langt over stregen med denne her dødsmaske, men det er da i hvert fald lykkedes Coop at få offentlig fokus på problemstillingen, og det kan landbrugsfolkene takke sig selv for", siger kommunikationsrådgiveren til Fødevarewatch.

Han siger, at satsningen på økologi er en del af Coops langvarige forretningsstrategi. Den medlemsejede detailgigants adm. direktør, Peter Høgsted, kom til for fire år siden, spurgte han, hvordan Coop skiller sig ud fra konkurrenterne - og det er blandt andet, at de har mål om bedre fødevarer. Her blev det et mål i 2014, at Coop skulle støtte økologiske producenter.

De seneste tid har Coop fået flere medlemmer, skriver Politiken med henvisning til Coops CSR-chef Thomas Roland.

"Under 100 personer har i de forgangne 14 dage meldt sig ud af Coop med henvisning til forsiden, og vi har haft en tilgang på cirka 2.500 medlemmer, hvilket er 500-1.000 flere end normalt. Tilgangen har især har været stor i Dagli’ Brugsen", siger Thomas Roland til Politiken.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle