Efter svensk dokumentar om dårlige forhold på Arla-gård: Flere køer aflivet

Der er slagtet i hvert fald 80 dyr på mælkeproduktionen, som er i fokus i svenske SVT dokumentar "Arlagården" om en svensk landmand med kritiske forhold i kvægstalden.

En svensk dokumentar fra sidste uge, der afslørede dårlige forhold for Arla-køer på en bedrift i Nordland i Sverige, har nu betydet, at flere køer er blevet aflivet. Det skriver ATL.

I hvert fald 80 køer fra bedriften, der er en af områdets største gårde med omkring 600 køer og kvier, er blevet aflivet. Beslutningen blev truffet af en dyrlæge, der foretog vurderingen efter en undersøgelse af dyrene.

Dokumentaren, der blev sendt af svensk public service SVT, bygger på film, vidneudsagn og billeddokumentation fra starten af december sidste år.

Filmen viser kritisable forhold for bedriftens mange køer, og programmets værter stiller spørgsmålstegn ved Arlas eget kontrolprogram Arlagården, hvor dyrevelfærd er et vigtigt parameter.

Fra gården vises talrige fotos af dyr, der er afmagrede, selv om de står til at skulle levere mælk dagligt. Desuden har der været for mange køer i boksene. 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle