Der er risiko for, at bankerne ikke tager højde for landmænds alvorlige situation, når der skal beregnes afskrivninger. Det skriver Finanstilsynet i orienteringsbrev.
Selv om tørken og de lave priser allerede har sat sine spor hos landmændene, så er der risiko for, at bankerne ikke i tilstrækkelig grad tager højde for den alvorlige situation, når de skal vurdere, hvor meget der skal afskrives på landbrugskunder.
De økonomiske konsekvenser vil nemlig først vise sig i resultaterne i begyndelsen af 2019.
Derfor har Finanstilsynet i et orienteringsbrev til kreditinstitutterne om regnskabsaflæggelse for 2018 gjort opmærksom på, at man skal have ekstra fokus på sine landbrugskunder.
Ikke tilstrækkelig
I brevet advarer tilsynet om, at bankernes metoder for nedskrivninger på landbrug ikke i tilstrækkelig grad tager højde for de økonomiske konsekvenser for landbruget af de dårlige priser og tørken.
Mange mælke-, svine- og planteproducenter forventer at få store underskud, men det har ikke vist sig i landbrugets betalingsadfærd endnu.
"Til brug for regnskabsaflæggelsen pr. 31. december 2018 skal institutterne derfor sikre sig, at nedskrivningerne på anden vis tager højde for disse konsekvenser. Det kan ske ved, at institutterne beregner et tillæg til nedskrivninger ud fra et kvalificeret skøn over de økonomiske konsekvenser for landbrugs-kunderne", hedder det i orienteringsbrevet, der også kommer med følgende anbefaling:
"For udlån til landbrug kan institutterne benytte en længere tidshorisont, når de vurderer placering i stadier og opgørelse af nedskrivningens størrelse. Det forudsætter dog, at landmandens alder og øvrige forhold berettiger dette".
Har nedskrevet
I Sydbank har man udlån til landbrugskunder for knap 4,3 mia. kr., og her fortæller direktør Bjarne Larsen, at man allerede har forholdt sig til tørken:
"I forbindelse med tredjekvartalsrapporten lavede vi et ledelsesmæssigt skøn over tidligere hændelser og satte beløbet på nedskrivninger op fra 50 til 125 millioner som konsekvens af den tørre sommer".
"Vi gør de her ting op løbende. Hvert kvartal laver vi et skøn og en beregning baseret på landbrugets aktuelle situation. På den måde sikrer vi den mest præcise beregning. Nu regner vi så igen frem til årsregnskabet i februar", siger direktøren og fortsætter:
"Vi laver individuelle nedskrivninger, baserer vi beregningerne på livstidsnedskrivninger. Så der har vi det helt lange sigte på. Her spiller landmandens alder ind på linje med mange andre ting som for eksempel udsigten til generationsskifte".
"Noget helt andet er, når vi taler om tidligere hændelser. Som for eksempel med tørken i sommers – her må vi gerne planlægge på den korte bane og sætte midler af til at dække nedskrivninger det kommende år, fordi vi kan se konsekvenser af det helt konkrete problem strække sig langt ind i 2019", siger Bjarne Larsen.
