Fødevarestyrelsen måtte i 2018 to gange rykke ud og aflive større besætninger af ænder med lavpatogen fugleinfluenza. Og nu har der været endnu et udbrud. Det er usædvanligt, da man i Danmark som regel kun finder smitte hvert andet år.
Fødevarestyrelsen er netop nu ved at rydde op efter årets første store udbrud af lavpatogen fugleinfluenza.
7000 æglæggende høns er lørdag blevet aflivet for at sikre, at den milde fugleinfluenza, der fredag blev fundet i besætningen, ikke udviklede eller spredte sig.
Det er en systematisk kontrol af hønsebesætningen nær Terndrup nord for Mariager Fjord, der har fanget smitten med den lavpatogene fugleinfluenza. Fødevarestyrelsen fører hvert år kontrol med alle danske hønsebesætninger som en del af et EU-overvågningsprogram.
Finder flere udbrud
Normalt ser styrelsen kun ét større udbrud af lavpatogen fugleinfluenza, hvor man må rykke ud og aflive hele besætninger, hvert andet år. Men de sidste par år har der været flere positive prøveresultater end normalt.
”I gennemsnit ser vi sådan et angreb hvert andet år. Men vi havde to udbrud sidste år, og nu også et i år”, siger dyrlæge og chefkonsulent hos Fødevarestyrelsen Stig Mellergaard til landbrugsavisen.dk.
I 2018 fandt kontrollen først i maj lavpatogen fugleinfluenza i en besætning ved Vinderup nær Holstebro, hvor 20.000 ænder måtte aflives. I juni var den gal igen, og 3500 ællinger måtte aflives ved Faksinge ved Præstø i Vordingborg Kommune.
”Det betyder nok ikke, at vi får en pause for angreb nu, men man kan håbe”, fortsætter Stig Mellergaard.
Smitten kom fra vildfugle
De godt og vel 7000 høns fra besætningen nær Terndrup er nu alle blevet aflivet og kørt til Daka og destrueret. Stig Mellergaard vurderer, at smitten sandsynligvis kommer fra vildfugle som måger eller ænder, der er landet på markerne omkring besætningen.
Nu er Fødevarestyrelsens medarbejdere i gang med en større rengøring: hele området er blevet forseglet, alle fodertrug og vandingsanlæg bliver renset og desinficeret i dybden, og på markerne køres al gødning væk, da den kan indeholde smitte, og der spredes kalk for overfladedesinfektion.
”Alt nips skal gøres rent – vand, sæbe og desinfektionsmidler. Nu var det en økologisk besætning, så man skal være lidt påpasselig, men vi har midlerne til det”, siger Stig Mellergaard.
Tjekker hønsegårde
Ud over aflivningen bliver en sikkerhedszone med særlige restriktioner på en kilometer rundt om besætningen også opretholdt i tre uger.
Der er ikke andre professionelle fjerkræsbesætninger i zonen, så de strammere regler får kun betydning for hobbyejerne i området.
”Vi har bedt hobbybesætninger om at melde sig inden for otte dage, og så kommer vi rundt og tjekker deres besætninger”, siger Stig Mellergaard.
Ingen umiddelbar risiko
Den lavpatogene fugleinfluenza finder man kun gennem overvågningsprogrammet, da dyrene ikke viser tegn på at de er syge. Men styrelsen er alligevel påpasselige med at finde og håndtere smitten, da den i løbet af ganske få dage kan mutere til den betydeligt farligere højpatogene influenza, der har en dødelighed på op imod 100 procent.
”Den højpatogene smitte roder rundt derude, vi finder den i vildfugle i smålandsfarvandet (havet ud for Næstved, red.), men det er ikke noget der breder sig”, siger Stig Mellergaard.
