Noteringerne for puljegrise er uændrede i næste uge, hvorimod den beregnede notering går frem.
Puljegrisene er næsten uafbrudt steget i pris siden nytåret, men i næste uge flytter noteringerne for puljegrise hos SPF og Porc-Ex ikke på sig.
Dermed afregnes en 30 kilos-gris hos SPF igen med 620 kroner, mens noteringen lyder på 680 kroner hos Porc-Ex.
Med endnu en stigning på slagtegrise annonceret tidligere i dag er der også plads til en noteringsstigning for den beregnede notering på otte kroner. Dermed er noteringen i næste uge 437 kroner.