Hos Agerskovgruppen melder formand Jens Peter Aggesen sig tilfreds med, at i foreningens retssag mod staten om efterafgrøder, der skal Aarhus Universitet ikke udpege hvilken ekspert, der skal stå for et "syn og skøn" omkring det faglige grundlag.
Det vil sige en ny faglig vurdering af fagligheden bag efterafgrødereglerne og for eksempel datoerne for, hvornår efterafgrøderne skal være sået.
Til utilfredshed for Agerskovgruppen var det fra statens side foreslået, at Aarhus Universitet skulle stå for at udpege den ene af de to eksperter, som skulle stå for "syn og skøn" i sagen. Den anden skal udpeges af Københavns Universitet.
Ifølge Agerskovgruppen så troede man ikke på, at Aarhus Universitet kan være neutrale, da det er universitetets eget faglige arbejde, som der er udmeldt "syn og skøn" på.
Fra Agerskovgruppen meddeler man dog nu, at man er tilfreds med, at Østre Landsret har besluttet, at det alene er Københavns Universitet ved professor Lars Stoumann Jensen, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, der skal have opgaven med at udpege en egnet syn og skønsmand.
Agerskovgruppens formand, Jens Peter Aggesen, siger i en pressemeddelelse, at han er godt tilfreds med udviklingen i sagen.
- Jeg tror, det er en klog beslutning af Østre Landsret. Med Aarhus Universitets omfattende myndighedsopgaver for Staten med blandt andet grundvandsovervågning og rådgivning af ministeriet i udformning af for eksempel efterafgrødekravene, er der en risiko for, at Aarhus Universitet ikke kommer til at fremstå uhildet i sin rolle som syn og skønsmand. Københavns Universitet har ikke i samme grad været involveret i at producere det faglige og videnskabelige grundlag bag de politiske beslutninger om efterafgrødekravene.
- Vi har stor tiltro til, at professor Lars Stoumann Jensen fra Københavns Universitet kan finde den rette til at sætte efterafgrødesagen i de korrekte fagligt begrundede proportioner i sagen, lyder det fra Agerskovgruppens formand.
Agerskovgruppens påstand i sin retssag mod staten er, at efterafgrødereglerne påfører landmændene faglige og miljømæssige ulemper og alt for store driftsøkonomiske belastninger i forhold til en svag eller manglende dokumenteret effekt, fordi den vanskeliggør og delvis udelukker vintersædsdyrkning på lerjorde.
Agerskovgruppen stævnede staten i juni 2020.
